04. jan. 2012 – kl. 12.47

Stor succes med efterlønsmøder

De nye efterlønsregler tiltrækker medlemmer i hobetal til informationsmøder i AJKS. Indtil videre er der planlagt 16 møder med over 400 deltagere. AJKS er den første a-kasse til at informere på denne måde.

Kom ikke og sig, at efterlønnen ikke betyder noget for berørte medlemmer af a-kasserne.

AJKS oplever nemlig en stor interesse for de medlemsmøder, a-kassen holder for at informere om, hvad de nye efterlønsregler betyder for forskellige grupper af medlemmer, der betaler til efterlønsordningen.

Møderne er delt op på tre aldersgrupper, for hvilke de nye regler har forskellig betydning. I alt har AJKS 1200 berørte medlemmer i første gruppe af de nye efterlønsregler, og her dukker altså hver fjerde op til møderne for at blive klogere på deres muligheder og rettigheder.

AJKS vil i de kommende uger skrive til de to andre grupper, der omfatter ca. 14.000 medlemmer

For Steen Rønnengart er det vigtigt, at medlemmerne får klar besked:

”Spørgsmålet om efterløn er virkelig vigtigt for mange medlemmer, og derfor synes vi det er på sin plads at gøre en ekstra indsats for medlemmer i hele landet. Og på deltagerantallet kan vi se, at der er et stort behov”, siger Rønnengart, der er organisationskonsulent i AJKS.

Nogle af de spørgsmål, der besvares er:

  • Hvordan optjener jeg en skattefri præmie på 147.516 kr.?
  • Hvornår kan det bedst betale sig at gå på efterløn?
  • Hvor mange år kan jeg på efterløn?
  • Hvad hvis jeg fortryder min beslutning om at være med i efterlønsordningen?
  • Kan det betale sig at få efterlønsbidraget skattefrit tilbage? 

Møderne finder sted i Ålborg, Århus, Odense, Kolding og København. Møderækken begynder onsdag den 4. december.                            

Læs også mere om de nye regler og hvilken aldersgruppe du tilhører i efterlønssammenhæng.

Tags: Efterløn Af: Troels Johannesen

Relateret indhold

Efterløn når du har arbejde i udlandet
Du kan ikke nødvendigvis regne med, at du har ret til efterløn, hvis du har været arbejdsløshedsforsikret eller haft arbejde i udlandet.
Læs mere
Selvstændig virksomhed
Arbejdsløshedsloven har sine helt egne regler for, hvornår du er selvstændig. Dette betyder, at du i forhold til reglerne i arbejdsløshedslovgivningen godt kan blive betragtet som selvstændig...
Læs mere
Efterløn og selvstændig virksomhed
Der er mulighed for at drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn, men der er en række restriktioner.
Læs mere

Relaterede nyheder

Hurtige efterlønsudbetalinger i AJKS
Der er tryk på efterlønsudbetalingerne i AJKS. På en uge har a-kassen udbetalt over 80 millioner kroner. Ventetid på udbetaling er seks hverdage.
Læs mere
Nye regler for efterløn og tilbagetrækning på vej
Den nye regering forslår efterlønnen ændret på nogle meget væsentlige punkter. Nogle medlemmer af AJKS berøres, andre gør ikke. Læs her AJKS’ gennemgang af forholdene for de forskellige aldersgrupper...
Læs mere
Skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag
Der bliver nu åbnet mulighed for at få tilbagebetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Se her hvordan.
Læs mere