• Hvad er aktivering
• Den individuelle jobplan
• Virksomhedspraktik
• Ansættelse med løntilskud
• Aktiveringsydelse
• Befordringsgodtgørelse
Hvad er aktivering?
Som ledig har du en ret og en pligt til at tage imod tilbud om aktivering. Aktivering kan for eksempel være arbejde med løntilskud, virksomhedspraktik og/eller uddannelse/vejledning.
Er du mellem 30 og 60 år, skal du have et tilbud om aktivering, når du har været ledig i 9 måneder.
Hvis du er under 30 år, vil du blive indkaldt til en samtale på jobcentret (eller hos Anden Aktør - en virksomhed som Jobcentret har udliciteret opgaven til) inden for 4 uger, med henblik på at du skal have et tilbud om aktivering, som du skal påbegynde senest, når du har være ledig i 3 måneder. Aktiveringen skal være på mindst 6 måneder, der skal være sammenhængende.
Er du over 60 år får du retten og pligten efter 6 måneder. Du vil forud for afgivelse af et tilbud være blevet indkaldt til en samtale hos enten Jobcentret eller din anden aktør (en virksomhed som Jobcentret har udliciteret opgaven til).
Når du først har modtaget og gennemført et tilbud, vil du være berettiget til endnu et tilbud senest 6 måneder efter du afsluttede dit forrige tilbud.
Du aftaler den konkrete aktivering, altså indholdet af din jobplan, med JobCentret - eller med en såkaldt anden aktør, som aktiveringen er udliciteret til. Den aktivering i bliver enige om, kommer til at stå beskrevet i din Jobplan (se nedenfor).
Anden Aktør er et af de private firmaer, som beskæftigelsesregionerne og jobcentrene har lavet aftaler med om for eksempel jobformidling og aktivering. De enkelte kommuner har typisk aftaler med mellem 2 og 5 aktører.
Den individuelle jobplan (aktivering)
Jobplanen beskriver det tilbud om aktivering, som du har ret og pligt til.
Målet med din jobplan er at sætte aktiviteter i gang, som sikrer dig en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle realistiske overvejelser over, hvorledes dette kan ske. Du har muligheder for at bruge alle kendte redskaber - lige fra virksomhedspraktik til uddannelsesmæssig opkvalificering.
En jobplan er en aftale mellem dig og Jobcentret eller anden aktør. Det er dog Jobcentrets/anden aktørs skøn om arbejdsmarkedets behov, der danner rammen. Så for at sikre dig selv mest mulig indflydelse på indholdet af din kommende jobplan, er det en god ide at forberede dig grundigt inden samtalen.
Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke overholder jobplanen, risikerer du karantæne eller helt at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er et arbejdsmarkedspolitisk redskab som har til formål at støtte dig i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik er på 2-4 uger og målet er, at praktikken fører til fastansættelse, et løntilskudsjob - eller kan bruges som dokumentation for, at du derigennem har opkvalificeret dig. Du kan komme i virksomhedspraktik hos både en offentlig eller privat arbejdsgiver.
Praktikperioden tæller som en ledighedsperiode. Du kan få aktiveringsydelse svarende til dagpengene. I tilfælde af sygdom skal du søge sygedagpenge på et sygedagpengeskema, som vi skal udfylde.
Formålet med arbejdspraktikken er at udvide beskæftigelsen i samfundet. Det sker ved at give ledige mulighed for at komme ind i private virksomheder, således at arbejdsgiver og arbejdstager kan "se hinanden an", inden man bliver ansat i almindelig job eller i jobtræning. I løbet af praktikperioden kan virksomheden blandt andet vurdere, om du har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne udføre arbejdet.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at du har behov for at blive opkvalificeret for at kunne bestride stillingen, har arbejdsgiveren pligt til at meddele dette til Jobcentret med det formål, at du kan blive opkvalificeret. En opkvalificering forudsætter dog, at Jobcentret er enig i vurderingen og kan/vil afsætte tilstrækkelige økonomiske ressourcer
Ansættelse med løntilskud
Du kan som led i din aktivering komme i ansættelse med løntilskud enten hos private eller hos offentlige arbejdsgivere. Ansættelse med løntilskud er arbejde, hvortil jobcentret giver arbejdsgiveren tilskud til din løn. Hensigten med ansættelse med løntilskud er at forbedre dine muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Ansættelse i den offentlige sektor med løntilskud
Mens du er i et job med offentlig løntilskud, får du en løn, der svarer til dine dagpenge, dog mindst 82% af de maximale dagpenge. Derudover skal du have feriepenge og pension.
Da din løn ikke må overstige den maksimale dagpengesats, og da den skal følge gældende overenskomst på området, bliver din ugentlige arbejdstid på ca. 35-37 timer pr. uge. Det er Jobcentret, der beregner det præcise timetal. Dine arbejdsvilkår skal følge gældende overenskomst på området.
Får du ustøttet arbejde hos den samme arbejdsgiver, som du er ansat med løntilskud hos, stopper du i ordningen, uanset det ustøttede jobs varighed. Ophører det ustøttede arbejde, skal du have en revideret handlingsplan fra Jobcentret, før du kan vende tilbage til din oprindelige jobtræning.
Får du arbejde af mindst 5 ugers varighed uden offentlig støtte hos en anden arbejdsgiver eller overtager arbejde med en daglig arbejdstid på mindst 4 timer eller en ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer, kan du ophøre med jobtræningen for at overtage arbejdet uden indgreb i din dagpengeret. Ved ny ledighed skal du have en revideret jobplan fra Jobcentret.
Ansættelse i den private sektor med løntilskud
Du har mulighed for at få et privat løntilskudsforløb. Arbejdsgiveren får da et løntilskud. Den løn, du skal have, skal du normalt selv forhandle (minimum gældende overenskomstmæssig aflønning på området). Arbejdsgiveren kan højst modtage løntilskud i 12 måneder, og dine løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige.
I perioden vil der være mulighed for at indlægge uddannelses- og kursusperioder for at opkvalificere dig, men det skal være aftalt med Jobcentret og med arbejdsgiveren, inden løntilskudsforløbet starter.
Videnpilot, det mest attraktive redskab for akademikere:
Med afsæt i viden om, at der som oftest skabes vækst og dermed nye arbejdspladser når små og mellemstore private virksomheder ansætter akademikere, kan små og mellemstore virksomheder med mellem 2-100 ansatte få optil 12500kr i støtte til lønnen i 6-12 måneder ved ansættelse af en akademiker som videnpilot.
En videnpilot er en akademisk medarbejder med en uddannelse på kandidatniveau eller højere. Videnpiloten ansættes til at løse en eller flere konkrete udviklingsopgave.
Modsat løntilskud tæller ansættelsen som ordinært arbejde hvilket betyder, at man ikke bruger af dagpengeperioden under ansættelsen og at de arbejdede timer tæller i forhold til optjeningskravet til en ny dagpengeperiode.
I nedenstående links kan du læse mere om ordningen og kravene til virksomheden, arbejdets karakter m.v.
Videnpiloter:
http://www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/hoejtuddannede-i-virksomheder/videnpilot?searchterm=videnpilot
Retningslinjer for videnpiloter:
http://www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/hoejtuddannede-i-virksomheder/videnpilot/retningslinjer
Dagpengekort
Da du får løn hos den private eller offentlige arbejdsgiver, skal du ikke indsende dagpengekort.
Aktiveringsydelse (Dagpenge under aktivering)
Som en del af en jobplanen er det muligt at følge en uddannelse. Da kaldes forsørgelsesgrundlaget "Dagpenge under aktivering". Dagpenge under aktivering udgør samme beløb som arbejdsløshedsdagpengene. Perioden er på mindst 4 uger.
Når du er på denne ydelse, tæller uger med supplerende dagpenge ikke med til 30 ugers begrænsningen i supplerende dagpenge. Ligeledes gælder reglerne om timeoverførsel heller ikke.
Der er fastlagt regler for, hvilke uddannelser man kan følge med aktiveringsydelse. F.eks. bliver der ikke bevilget aktiveringsydelse til videregående uddannelser. Jobcentret kan fravige reglerne (kontakt Jobcentret).
Vi anbefaler, at du selv undersøger dine muligheder i det almindelige kursus- og uddannelsessystem.
Der er ingen tidsmæssig begrænsning på aktiveringsydelsen. Du kan dog ikke få bevilget aktiveringsydelse ud over den dag, hvor din dagpengeret ophører.
Perioder på ydelse "tæller" som ledighed. Får du deltidsarbejde, bliver timerne fratrukket aktiveringsydelsen.
Jobcentret kan formidle dig arbejde, mens du er på ydelsen. Du skal fortsat aktivt søge arbejde for ad den vej at vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked.
Jobcentret kan bestemme, at de ikke vil formidle dig arbejde, mens du er på ydelsen. I så fald skal dette fremgå af din handlingsplan. I så fald er du heller ikke forpligtet til søge arbejde og du er fritaget fra at deltage i møder i a-kassen, jobcentret eller anden aktør.
Befordringsgodtgørelse
Hvis du deltager i aktivering, det vil sige vejledning og opkvalificering (uddannelse), virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, er du berettiget til befordringsgodtgørelse.
Godtgørelsen til transport ydes som et kilometertilskud efter fradrag af de første 24 kilometer i den samlede daglige transport. Du kan ikke få tilskud efter regning – for eksempel ved brug af offentlig transport.
Godtgørelsen er pr. kilometer 1,05 (skattefri)
Du er ikke berettiget til befordringsgodtgørelse, hvis du er i privat jobtræning, men du kan trække transport fra i skat efter de almindelige skatteregler
Du kan få ansøgningsblanketten på dit jobcenter.
Ansøgningen skal være modtaget hos os senest 3 måneder efter aktivitetens afslutning, ellers bortfalder retten til befordringsgodtgørelse.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.