Frigørelsesattest

Har du et opsigelsesvarsel, må vi kun udbetale supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren underskriver en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten er en særlig blanket, du kan få i A-kassen eller på Jobcentret.

Med frigørelsesattesten erklærer arbejdsgiveren sig indforstået med, at du - på trods af dit opsigelsesvarsel - med dags varsel kan fratræde for at tiltræde en anden stilling med flere arbejdstimer om ugen.
 
Attesten gælder ikke arbejdsgiverens opsigelsesvarsel overfor dig: Arbejdsgiveren kan fortsat kun opsige dig med det varsel, der gælder ifølge din kontrakt. 

Det er meget vigtigt, at arbejdsgiveren udfylder og underskriver attesten når du tiltræder. 


Her kan du hente frigørelsesattesten, vælg blanket AR230


 
A-kassen skal have din underskrevne frigørelsesattest senest 5 uger efter du er begyndt på arbejdet. Ellers kan vi først udbetale supplerende dagpenge fra den dag, hvor vi faktisk modtager attesten.
Du vil så gå glip af supplerende dagpenge så længe vi ikke har attesten.
 
Frigørelsesattesten er delt i to dele: Dels selve frigørelsesmuligheden (øverste halvdel), som arbejdsgiveren skal underskrive, og dels en "erklæring om fratræden" (anden halvdel).
 
På anden halvdel kan arbejdsgiveren erklære sig indforstået med, at du kan fratræde på et hvilket som helst tidspunkt i måneden, når retten til supplerende dagpenge ophører på grund af 30 ugers reglen.

Se nærmere om denne – vigtige – ”30 ugers regel” nedenfor.
 
Frigørelsesattesten kan også være indarbejdet i selve ansættelsesaftalen med arbejdsgiveren. Hvis det fremgår af ansættelsesaftalen, at du kan fratræde din stilling fra dag til dag, skal du ikke aflevere en frigørelsesattest.
 
Har vi modtaget en kopi af ansættelsesaftalen senest 5 uger efter, at du er begyndt, får du supplerende dagpenge fra første ansættelsesdag.

Har du spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Tags: Dagpenge, Medlemskab ajks@ajks.dk

Relateret indhold

Fritidsaktiviteter
Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde i eget hjem, samt hobby– og fritidsaktiviteter skal a-kassen ikke trække fra i dine dagpenge. Der kan opstå grænsetilfælde, hvor det kan...
Læs mere
Indtægter, hverv og pensioner
Når du er ledig og har andre indtægter end dagpenge, skal du oplyse os om det. Vi skal modregne følgende indtægter fra i dagpengene:
Læs mere
Opsigelse og dagpenge
Hvis du bliver ledig, vil du umiddelbart være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, hvis du er medlem af a-kassen og er dagpengeberettiget.
Læs mere

Relaterede nyheder

Det betyder finanslovsaftalen for ledige
Den første finanslovsaftale med det nye folketingsflertal er nu afsluttet. Og den får - overvejende positive - konsekvenser for ledige medlemmer af AJKS.
Læs mere
DJ: Kom så med de rigtige uddannelsestilbud
Erstat jobsøgningskurser med kompetencegivende uddannelse, lyder det fra DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård i debatindlæg i Jyllands-Posten i dag.
Læs mere
AJKS - den effektive a-kasse
Hellere lille og vågen end stor og doven. Sådan kan man sige om så meget, og nu også om a-kasser. Den nye officielle sammenligning af a-kasserne herhjemme viser, at en af de mindste, AJKS, er...
Læs mere