Indtægter, hverv og pensioner
Når du er ledig og har andre indtægter end dagpenge, skal du oplyse os om det.
Vi skal modregne følgende indtægter fra i dagpengene:
• Skattepligtige beløb modtaget for udøvelse af borgerlige ombud og offentlige og private hverv.
• Udbetaling af løn, rådighedsvederlag med videre - og ydelser, der træder i stedet for disse. Det gælder, selv om du ikke udfører arbejde i den periode, udbetalingen dækker, og uanset om udbetalingen sker løbende eller som engangs-beløb. Det er som hovedregel antallet af løntimer, vi trækker fra.
• Udbetalt feriegodtgørelse med antallet af dage som godtgørelsen dækker.
• Hverv som borgmester, rådmand, og udvalgsformand
• Løbende udbetalinger af pension og tillæg hertil, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er normalt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen.
Følgende indtægter fra hverv modregnes ikke i dagpengene:
• Beløb du modtager for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, f.eks. kommunalbestyrelsesmedlem (honorarer til udvalgsformænd modregnes)
• Hverv som nævning, domsmand og lægdommer
• Tilforordnet ved valg og opfyldelse af vidnepligt
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Tags:
Dagpenge,
Ledig,
Medlemskab
ajks@ajks.dk