Overarbejde
Hvis du i de tre måneder, der ligger lige op til du fratræder, har fået løn for et antal arbejdstimer, som ligger ud over 37 timer pr. uge, betragtes disse timer som overarbejdstimer (for deltidsforsikrede: 30 timer pr. uge).
Dette overarbejde skal afspadseres, før du kan få dagpenge.
Eksempel:
Du har i de sidste 3 måneder, før du bliver ledig, normalt arbejde i 37 timer pr. uge: Dette giver i alt 481 timer. Og så har du i hver af månederne fået løn for 20 overtimer pr. måned.
Altså i alt 60 overtimer.
Overtimerne skal afspadseres, før vi kan udbetale dagpenge til dig. Det betyder, at du ikke kan modtage dagpenge før du har ”afspadseret” de 60 timer.
Senest 5 uger efter at du har meldt dig ledig, anses alle overtimer for afspadseret - uanset hvor mange du havde på opgørelsestidspunktet.
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte os.
ajks@ajks.dk