• Dagpengeperioden – og klippekortet
• Hvor længe kan jeg få dagpenge?
• Medlemmer der har mindre end 5 år til efterlønsalderen, og betaler til efterlønsordningen
• Optjening af ny dagpengeret
• Tab af dagpengeret og overgang til efterløn
Dagpengeperioden – og klippekortet
Dagpengeperioden er den periode, du kan modtage dagpenge i. Retten til at få dagpenge er på 2 år indenfor 3 år.
Din dagpengeret kan sammenlignes med et klippekort: De 3 års dagpengeret svarer til 104 kalenderuger. Du har altså 104 klip på klippekortet – som er gyldigt i 3 år.
Du bruger af dine klip, hver gang du får udbetalt ydelser i en uge fra A-kassen. Du bruger et helt ”ugeklip”, selvom du kun får udbetalt dagpenge for en enkelt dag i en uge.
Alle ydelser du får udbetalt klipper på kortet. Den eneste undtagelse er orlov til børnepasning.
Du bruger også af dine klip, når du er i jobtræning.
Perioder med sygedagpenge forbruger også klip, hvis du er ledig, når du er syg. Sygeperioder udover 6 uger forbruger ikke klip.
Hvor længe kan jeg få dagpenge?
Du kan som udgangspunkt få dagpenge i 2 år.
Du har ret til at starte forfra på nye 2 års dagpengeret, hvis du inden for en tre års periode har haft, hvad der svarer til sammenlagt 52 nye ugers fuldtidsarbejde (1.924 løntimer).
Kun ustøttet arbejde tæller med. Jobtræning tæller ikke med, da det er støttet arbejde.
Du kan ikke medregne arbejde der ligger før din seneste indplacering – altså før tidspunktet for ledighedens indtræden - se også "Optjening af ny dagpengeret".
Medlemmer der har mindre end 5 år til efterlønsalderen, og betaler til efterlønsordningen - har ret til et seniorjob
Hvis du har mindre end 5 år til du når efterlønsalderen, og har ret til efterløn, når du når efterlønsalderen, og mister retten til dagpenge efter de almindelige regler (2 års dagpengeret), vil du have ret til et seniorjob..
Forudsætningen for at kunne få et seniorjob, skal du opfylde følgende betingelser:
- Du skal have ret til efterløn når, du når efterlønsalderen.
- Når du mister retten til dagpenge, skal du have mindre end 5 å til du kan gå på efterløn
Hvis du får 1.924 arbejdstimer inden for en periode på 3 år, får du en ny 2-års dagpengeret (arbejdstimer i seniorjobbet tælles ikke med). Har du mistet din dagpengeret senest den 1. juli 2012, kræves dog kun 962 timers arbejde.
Hvis du ikke når at generhverve dagpengeretten, bliver du nødt til at overgå til efterløn når du når efterlønsalderen, da seniorjobbet ophører.
Hvad er et seniorjob?
Seniorjob som oprettes af bopælskommunen skal være på almindelige løn- og ansættelsesvilkår og skal tilrettelægges med udgangspunkt i medlemmets ønsker, kvalifikationer og interesser.
Arbejdet skal være rimeligt og der skal være kvalitet i arbejdet. Et seniorjob må ikke være konkurrenceforvridende. Herudover er der ikke nærmere i loven fastsat, hvad indholdet af et seniorjob kan være. Det er i forarbejderne nævnt, at der kan være tale om borgernær serviceydelse.
Du har ret til seniorjobbet frem til du når efterlønsalderen - hvis du bevarer dit medlemskab og betaler efterlønsbidrag til du når efterlønsalderen. Herefter kan du overgå til efterløn.
Seniorjob kan tidligst søges 3 måneder før dagpengeudløb og skal senest være søgt 2 måneder efter, at du har mistet retten til dagpenge. Du har således en periode på 5 måneder til at overveje, hvorvidt du ønsker et seniorjob.
Hvornår må du tidligst miste retten til dagpenge for at have ret til et seniorjob?
Født før 1. januar 1953: 55 år (efterlønsalder 60 år)
Født 1/1 1954 – 30/6 1954: 55½ år (efterlønsalder 60½ år)
Født 1/7 1954 – 31/12 1954: 56 år (efterlønsalder 61 år)
Født 1/1 1955 – 30/6 1955: 56½ år (efterlønsalder 61½ år)
Født 1/7 1955 – 31/12 1955: 57 år (efterlønsalder 62 år)
Født 1/11956 – 30/6 1956: 57½ år (efterlønsalder 62½ år)
Født 1/7 1956 – 31/12 1958: 58 år (efterlønsalder 63 år)
Født 1/1 1959 – 30/6 1959: 58½ år (efterlønsalder 63½ år)
Født efter 30. juni 1959: 59 år (efterlønsalder 64 år)
Optjening af ny dagpengeret
Når du bliver ledig første gang, bliver du indplaceret i dagpengesystemet. Denne indplacering giver dig ret til dagpenge i 2 år (104 uger) fra indplaceringstidspunktet.
Hvis du under din ledighed har haft ustøttet arbejde i sammenlagt 1.924 timer (det svarer til fuld tid i 52 uger) inden for tre år, kan du starte helt forfra i dagpengesystemet med en ny indplacering i dagpengeperioden og dermed ret til nye 2 års (104 uger) dagpenge. Du kan dog ikke tælle timer med, fra før din første indplacering.
Hvis du mister retten til dagpenge før den 30. juni 2012, fordi du har opbrugt de 2 års dagpengeret, kan du generhverve en ny dagpengeret, hvis du har haft eller får ustøttet arbejde i sammenlagt 962 timer (26 ugers arbejde på fuld tid) inden for de seneste tre år.
Hvis du mister retten til dagpenge efter den 1. juli 2012, fordi du har opbrugt de 2 års dagpengeret, kan du generhverve en ny dagpengeret, hvis du har haft eller får ustøttet arbejde i sammenlagt 1.924 timer (52 uger på fuld tid) inden for de seneste tre år.
Også hér gælder, at du ikke kan tælle timer med, fra før din første indplacering.
Tab af dagpengeret og overgang til efterløn
Hvis du ikke har ret til ydelse fra A-kassen efter udløbet af dagpengeperioden, men opfylder betingelserne for ret til efterløn, er det vigtigt, at du søger efterløn inden retten til dagpenge ophører.
Da A-kassen ved, at din ydelsesret vil ophøre, sender vi dig pr. automatik en ansøgning om efterløn.
Retten til efterløn ophører, når du når folkepensionsalderen.
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte os på, hvis du har spørgsmål.