Indtægter under ledighed

Fradrag i dagpenge

Alt arbejde medfører fradrag i dine dagpenge, uanset om det er lønnet eller ulønnet.

Hvis du har arbejdstimer i løbet af en uge, bliver du trukket 1/37 af en fuld uges dagpenge for hver arbejdstime, du har haft. På den højeste sats svarer det til 108,20 kr. pr. arbejdstime.

Du skal modregnes i den uge, hvor du udfører arbejdet. Det har ingen betydning, hvornår du har modtaget lønnen.

Det er derimod ikke afgørende, at arbejdet udføres på helligdage, uden for normal arbejdstid eller uden for dit faglige område – arbejdet skal altid modregnes.

Timer fra selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, timer fra ulønnet arbejde og indtægter fra de fleste offentlige og private hverv fratrækkes også.

Regler for mindste udbetaling
I løbet af en ledig uge skal der mindst være én dag, dvs. 7,4 timers dagpenge til udbetaling. Det betyder, at der ikke udbetales dagpenge, hvis du har haft over 29,6 timers arbejde i én uge.

Kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid

Når du arbejder har det betydning for, hvordan vi skal fradrage i dine dagpenge, om dit arbejde betragtes som kontrollabelt eller ukontrollabelt.

Du kan læse mere om reglerne for kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde her.

Oplysning på dagpengekortet

Når du arbejder ukontrollabelt og skal have supplerende dagpenge, er de vigtigt, at du oplyser om antallet af faktiske arbejdstimer, lønindtægten og arbejdsgiverens navn på dagpengekortet.

Husk, at arbejdet skal påføres ud for den dag, hvor arbejdet rent faktisk er udført og ikke først, når du modtager løn.

Overarbejde

Hvis du i de tre måneder, der ligger lige op til du fratræder, har fået løn for et antal arbejdstimer, som ligger ud over 37 timer pr. uge, betragtes disse timer som overarbejdstimer (for deltidsforsikrede: 30 timer pr. uge).

Dette overarbejde skal afspadseres, før du kan få dagpenge.

Eksempel:                             
Du har i de sidste 3 måneder, før du bliver ledig, normalt arbejde i 37 timer pr. uge: Dette giver i alt 481 timer. Og så har du i hver af månederne fået løn for 20 overtimer pr. måned.
Altså i alt 60 overtimer.
 
Overtimerne skal afspadseres, før vi kan udbetale dagpenge til dig. Det betyder, at du ikke kan modtage dagpenge før du har ”afspadseret” de 60 timer.
 
Senest 5 uger efter at du har meldt dig ledig, anses alle overtimer for afspadseret - uanset hvor mange du havde på opgørelsestidspunktet.

G-dage (arbejdsgiverens betaling for 1., 2. og 3. ledighedsdag)

Hvis du stopper i et job og melder dig ledig, skal din tidligere arbejdsgiver som hovedregel betale for 1., 2. og 3. ledighedsdag - også kaldet G-dage – hvis:

• du bliver afskediget
• du stopper en opgave eller tidsbestemt ansættelse
• du får nedsat din arbejdstid, fordi din arbejdsgiver ønsker det.      

Vikar eller afløser
Du har krav på at din arbejdsgiver betaler G-dage, hvis du inden for de sidste fire uger før dit arbejdsophør har arbejdet 74 timer eller mere for den samme arbejdsgiver.
 
For at vi kan afgøre om der skal udbetales G-dage, er det vigtigt, at vi ved på hvilken måde du er ansat.
 
Du er fast ansat på nedsat tid
Din arbejdsgiver skal først betale G-dage, når dit ansættelsesforhold endeligt er stoppet.
 
Du er ansat fra dag til dag
Hvis du er ansat fra dag til dag, skal vi betragte dig som ledig, når du går hjem fra arbejde. Vi skal derfor undersøge, om du har ret til at få betalt G-dage efter hver dag, du har arbejdet og skrevet arbejdstimer på dit dagpengekort. Så snart der er 74 arbejdstimer inden for den seneste 4-ugers-periode før arbejdsophør, forfalder der G-dage til betaling.

Du skal have 801 kr. for hver G-dag (½ G-dag 401 kr.)

En arbejdsgiver kan inden for et kalenderår maksimalt blive pålagt at betale 16 G-dage til den samme lønmodtager.

Frigørelsesattest

Har du et opsigelsesvarsel, må vi kun udbetale supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren underskriver en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten er en særlig blanket, du kan få i A-kassen eller på Jobcentret.

Med frigørelsesattesten erklærer arbejdsgiveren sig indforstået med, at du - på trods af dit opsigelsesvarsel - med dags varsel kan fratræde for at tiltræde en anden stilling med flere arbejdstimer om ugen.
 
Attesten gælder ikke arbejdsgiverens opsigelsesvarsel overfor dig: Arbejdsgiveren kan fortsat kun opsige dig med det varsel, der gælder ifølge din kontrakt. 

Det er meget vigtigt, at arbejdsgiveren udfylder og underskriver attesten når du tiltræder. 

Du kan hente frigørelsesattesten her, vælg blanket AR230
 
A-kassen skal have din underskrevne frigørelsesattest senest 5 uger efter du er begyndt på arbejdet. Ellers kan vi først udbetale supplerende dagpenge fra den dag, hvor vi faktisk modtager attesten.
Du vil så gå glip af supplerende dagpenge, så længe vi ikke har attesten.
 
Frigørelsesattesten er delt i to dele: Dels selve frigørelsesmuligheden (øverste halvdel), som arbejdsgiveren skal underskrive, og dels en "erklæring om fratræden" (anden halvdel).
 
På anden halvdel kan arbejdsgiveren erklære sig indforstået med, at du kan fratræde på et hvilket som helst tidspunkt i måneden, når retten til supplerende dagpenge ophører på grund af 30 ugers reglen.

Se nærmere om denne – vigtige – ”30 ugers regel” nedenfor.
 
Frigørelsesattesten kan også være indarbejdet i selve ansættelsesaftalen med arbejdsgiveren. Hvis det fremgår af ansættelsesaftalen, at du kan fratræde din stilling fra dag til dag, skal du ikke aflevere en frigørelsesattest.
 
Har vi modtaget en kopi af ansættelsesaftalen senest 5 uger efter, at du er begyndt, får du supplerende dagpenge fra første ansættelsesdag.

Supplerende dagpenge - 30 uger

Du kan få supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for en periode på 2 år. En uge med supplerende dagpenge er en uge hvor du arbejder - og samtidig får udbetalt nedsatte dagpenge i samme uge. Det er ikke afgørende om du er omfattet af et opsigelsesvarsel, er ansat fra dag til dag eller om du er ansat som freelancer.

Supplerende dagpenge gælder kun uger, hvor du arbejder og samtidig får udbetalt dagpenge. Hvis du kun bliver modregnet i dagpengene af andre årsager, tæller disse uger ikke med i de 30 uger. Det gælder for eksempel G-dage, sygedage, feriedage m.v.

Vi giver dig skriftlig besked i god tid inden de 30 uger er gået, så du har mulighed for f.eks. at nå at opsige jobbet, hvis du har et opsigelsesvarsel, du skal overholde.

Hvis du siger et job op, fordi du har nået de 30 uger får du ikke karantæne: Men hvis du siger op inden de 30 uger med supplerende dagpenge er gået, udløser det normalt karantæne.

Hvis du når de 30 uger med supplerende dagpenge, er det retten til supplerende dagpenge du mister. Almindelige dagpenge har du fortsat ret til.

Hvis du har mistet retten til supplerende dagpenge, kan du generhverve retten til nye 30 uger ved at få arbejde i 26 uger med arbejde i mere end 30 timer i hver uge. De 26 uger skal ligge inden for 12 måneder.

Hvis du modtager ”dagpenge under aktivering” (aktiveringsydelse), tæller disse uger ikke med i opgørelsen af de 30 uger.

Fritidsaktiviteter

Kontakt a-kassen for rådgivning, hvis du arbejder ulønnet

Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde i eget hjem, samt hobby– og fritidsaktiviteter, skal a-kassen ikke trække fra i dine dagpenge.
 
Der kan opstå grænsetilfælde, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om arbejde eller fritidsaktiviteter.
 
Der skal ske fradrag, når arbejdet medfører indtægt i form af aflønning, indirekte i form af modydelser eller lignende, som skattemyndighederne anser for skattepligtige.
 
Ved kunstnerisk virksomhed, hvor der ikke modtages skattepligtigt vederlag, er det mere aktivitetens omfang end dens art, som er afgørende for, om aktiviteten skal medføre fradrag i dine dagpenge. Vi skal også vurdere, om din kunstneriske aktivitet indgår i en erhvervsmæssig sammenhæng med senere udnyttelse for øje.
 
Organisations- og foreningsarbejde, du ikke modtager aflønning for, medfører ikke fradrag. Det er f.eks. tillidshverv, foredragsvirksomhed, udarbejdelse af foreningsblad, PR- og agitationsarbejde, lederhverv i frivilligt ungdoms- og idrætsarbejde m.v. Hvis det i organisationen er almindeligt at lønne medarbejdere til de opgaver, der udføres, skal der ske fradrag for sådant arbejde. Der sker dog ikke fradrag for de første fire timer pr. uge.