Barselsorlov til ledige

Graviditet

Hvis du bliver gravid, mens du er ledig, skal du fortsat kunne påtage dig arbejde og møde til de aktiviteter, som Jobcentret eller arbejdsløshedskassen indkalder dig til. Du skal ligeledes søge arbejde og i øvrigt stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
 
Såfremt du har komplikationer ved din graviditet, der gør at du ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kan du ikke modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Du skal i stedet for have sygedagpenge, som administreres og udbetales af din bopælskommune. Beløbet er stort set det samme som arbejdsløshedsdagpenge. Det er kommunen, som vurderer, om du opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet 120 timer indenfor de sidste 13 uger. Det kan være i form af arbejde, dagpenge, sygedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse eller andet.

Barselsorlov

Du har ret til dagpenge fra kommunen under orlov i perioden 4 uger før forventet fødsel.
 
Moderens ret til dagpenge i 14 uger efter barnets fødsel. Indenfor de 14 uger, som moderen har ret til, har faderen mulighed for 2 ugers barselsorlov. Efter de 14 uger kan moderen eller faderen til barnet få yderligere 32 ugers orlov(kan deles). Moderens barselsorlov kan derfor være op til 46 uger efter barnets fødsel.
 
Du skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du har barselsorlov. Perioden hvor du er på barselsorlov, forlænger perioden med dagpenge.

Orientering til gravide dimittender
Dimittender der har indmeldt sig i arbejdsløshedskassen som dimittend, har ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor de ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at retten til barselsdagpenge indtræder en måned efter uddannelsens afslutning.