Hvis du bliver ansat i EU ved EU’s institutioner, deles de ansatte op i to hovedgrupper:
1. Tjenestemænd (officials).
2. Øvrige ansatte (other servants).
Gruppen 'øvrige ansatte' opdeles i 4 grupper:
• Midlertidigt ansatte (temporary staff).
• Hjælpeansatte (auxiliary staff ).
• Særlige rådgivere (special advisers).
• Lokalt ansatte (local staff).
De sociale sikringsforhold afhænger af, hvilken gruppe af ansatte personen tilhører.
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte vil typisk være omfattet af EU's eget sociale sikringssystem og vil ikke kunne få bekræftet forsikrings- og beskæftigelsesperioderne på en attest E 301. Hvis du er ansat som tjenestemand eller er midlertidigt ansat, kan du bevare medlemskabet af din danske a-kasse.
EU's hjælpepersonale
Hvis man er hjælpeansat (auxiliary staff) ved EU's institutioner, skal man vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat:
• På hvis område man er beskæftiget.
• Af hvis lovgivning man senest har været omfattet.
• Hvor man er statsborgere.
Retten til at vælge kan udøves en gang og får virkning, fra man som hjælpeansatte tiltræder stillingen. I tilfælde hvor man som hjælpeansat ved en EU-institution vælger at være omfattet af dansk lovgivning, skal Den Sociale Sikringsstyrelse attestere en blanket E 103, der dokumenterer at man er omfattet af dansk lovgivning. Når denne dokumentation foreligger, kan man bevare sit medlemskab af a-kassen.
Den Sociale Sikringsstyrelse
Landemærket 11, 1119 København K.
Telefon 33 95 50 00
Her kan du gå til den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.