2-års-reglen

2-års-regelens indflydelse på efterlønssatsen og pensionsfradrag (medlemmer født før 1956).

Højere efterlønssats
Mindre pensionsfradrag

Med et efterlønsbevis i hånden er den første betingelse opfyldt for at kunne opnå gunstigere efterlønsvilkår, og optjene skattefri præmie.

Den næste betingelse er, at du opfylder 2-års-reglen. 2-års-reglen består af to dele:

  • du skal vente med at overgå til efterløn til mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset gælder fra
  • du skal have arbejdet ustøttet i 3.120 timer (deltidsforsikrede: 2.496 timer) eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang efter den dato, beviset gælder fra. Sagt på en anden måde: Den dag du har arbejdet 3.120 timer, dog tidligst 2 år efter bevisdatoen, opfylder du 2-års-reglen. Hvis du ikke har nået 3.120 arbejdstimer inden for 2 år, udskydes datoen for opfyldelse af 2-års-reglen, indtil du har de 3120 arbejdstimer.

Arbejdstimerne skal være udført i Danmark, på Færøerne, i Grønland eller i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island).

Arbejde udført uden for EØS-landene, Færøerne og Grønland tæller kun med, hvis du er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.

Når du opfylder 2-års-reglen, får du ret til at overgå til efterløn med følgende fordele:

Højere efterlønssats

Du vil få udbetalt efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det betyder, at du vil kunne modtage efterløn med op til 100 pct. af den højeste dagpengesats (kr. 801 pr. dag).

Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen udgør efterlønnen højst 91 % af den højeste dagpengesats (kr. 729 pr. dag)

Mindre pensionsfradrag

Hvis du opfylder 2-års-reglerne, vil der kun ske fradrag i din efterløn for pensioner, der er arbejdsgiver(med)-finansierede, og som udbetales løbende (månedsvis) i perioden samtidig med efterlønnen.

Se mere om fradragsmetoderne i Fradrag for pensioner.

Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen, vil alle pensioner blive modregnet fuldt ud i din efterløn.

Skattefri præmie

Du kan begynde at optjene arbejdstimer til den skattefri præmie, fra den dag du opfylder ”2-års-reglen”.

Hver gang du har 481 arbejdstimer (svarer til 3 mdrs fuldtidsarbejde) efter datoen for opfyldelse af 2-års-reglen får du en præmieportion som udgør kr. 12.496. Du kan højst optjene 12 præmieportioner. Præmien for deltidsforsikrede udgør kr. 8.330 for hver 481 timer.

Præmien udbetales af os ved pensionsalderen.

Husk at gemme dine lønsedler som dokumentation for arbejdstimerne.

Se mere om den skattefri præmie



Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tags: Efterløn, Udlandsophold ajks@ajks.dk

Relateret indhold

Efterløn når du har arbejde i udlandet
Du kan ikke nødvendigvis regne med, at du har ret til efterløn, hvis du har været arbejdsløshedsforsikret eller haft arbejde i udlandet.
Læs mere
Hvornår kan du få efterløn?
Efterlønsalderen afhænger af hvor gammel du er (medlemmer født før 1956).
Læs mere
Efterløn i udlandet
Bopæl, arbejde og ophold i udlandet, mens du modtager efterløn
Læs mere

Relaterede nyheder

Hurtige efterlønsudbetalinger i AJKS
Der er tryk på efterlønsudbetalingerne i AJKS. På en uge har a-kassen udbetalt over 80 millioner kroner. Ventetid på udbetaling er seks hverdage.
Læs mere
Stor succes med efterlønsmøder
De nye efterlønsregler tiltrækker medlemmer i hobetal til informationsmøder i AJKS. Indtil videre er der planlagt 16 møder med over 400 deltagere. AJKS er den første a-kasse til at informere...
Læs mere
Nye regler for efterløn og tilbagetrækning på vej
Den nye regering forslår efterlønnen ændret på nogle meget væsentlige punkter. Nogle medlemmer af AJKS berøres, andre gør ikke. Læs her AJKS’ gennemgang af forholdene for de forskellige aldersgrupper...
Læs mere