• Lønarbejde
• 30.000 kroners regel
• Andre aktiviteter og selvstændig virksomhed
• Andre indtægter og deres betydning for efterlønnen
Lønarbejde
I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne vil blive trukket fra i din efterløn.
Du kan arbejde overalt i landet eller i et andet EØS-land samtidig med, at du modtager efterløn.
Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. som hovedregel time for time.
Mindsteudbetalingsreglen
Der kan ikke udbetales efterløn for under 7,4 timer i en uge. Arbejder du således over 29,6 timer i en uge (efter omregning, hvis arbejdstiden er ukontrollabel), kan der ikke udbetales efterløn i den uge.
G-dage
Hvis du bliver opsagt, hjemsendt eller ophører i en tidsbestemt ansættelse, og du har arbejdet 74 timer inden for de seneste 4 uger, skal din arbejdsgiver betale de 3 første dages efterløn (G-dage). Du skal oplyse om evt. G-dage på dit efterlønskort.
Fradrag for overskydende timer
Hvis du får løn for mere end 37 timers arbejde om ugen, så vil disse overskydende timer medføre ligeså mange timers fradrag i efterlønnen i de efterfølgende uger.
Særlige typer arbejde
For visse typer arbejde er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks. under-visningsarbejde.
Hvordan modregnes du for arbejde i din efterløn?
Kontrollabelt arbejde
For at dine arbejdstimer kan betragtes som kontrollable, er det en forudsætning, at din arbejdsgiver udbetaler din løn som A-indkomst. Det er også en forudsætning, at arbejdsgiveren indberetter din indkomst til indkomstregisteret som A-indkomst og med løntimer.
Eksempel på modregning, hvis dit arbejde er kontrollabelt:
Hvis du arbejder 15 timer og får 350 kr. i timen (indtægt = kr. 5.250)
Modregning i efterlønnen
Du vil blive modregnet 15 timer a´ 108,20 (timesats på efterløn med højeste sats) = kr. 1.623.
Du vil blive modregnet 15 timer á 98,50 (timesats på efterløn med 91 % sats) = kr. 1.478.
Ukontrollabelt arbejde
Ukontrollabelt arbejde er arbejde, der ikke falder ind under begrebet ”kontrollabel arbejdstid”.
Det vil sige:
- A-indkomst hvor der ikke er indberettet arbejdstimer og
- B-indkomst
Hvis dit arbejde er ukontrollabelt, skal vi omregne din indtægt ved arbejdet til timer, som skal fradrages i efterlønnen.
Ved omregningen benyttes en omregningssats på kr. 213,19.
Eksempel:
Hvis du arbejder 15 timer og får kr. 350 i timen (indtægt = kr. 5.250)
Modregning i efterlønnen
Du får omregnet indtægten til timer (kr. 5.250: 209,63) = 24,63 timer
Du vil blive modregnet 24,63 timer a´ 108,20 (timesats på efterløn med højeste sats) = kr. 2665.
Du vil blive modregnet 24,63 timer á 98,50 (timesats på efterløn med 91 % sats) = kr. 2.426.
Særligt om undervisning
Hvis du har job som underviser, hvor du får løn for forberedelsestid, skal den samlede tid, du får løn for, trækkes fra din efterløn. Hvis der ikke findes en overenskomst, der fastsætter forberedelsestiden, skal arbejdstiden beregnes ud fra din løn med den gældende omregningssats (209,63 i 2012).
30.000 kroners regel
Hvis du har en relativ lav timeløn – under 213,19 kr. i timen – vil du blive omfattet af en særlig lempelig fradragsregel for de første 35.161 kr., som du tjener hvert år.
Hvis du tjener under 213,19 kr. i timen, vil du kun blive modregnet i efterlønnen med en time for hver gang, du har tjent 213,19 kr.
Hvis du f.eks. har arbejdet 20 timer i en uge, og du tjener 100 kr. i timen, vil du blive modregnet 9,38 timer i efterlønnen (2.000 kr.: 213,19 hvis indtægten ligger inden for de første 35.161 kr. – hvis timelønnen var højere end 213,19 kr. eller lå efter de første 35.161 kr., ville vi modregne efterlønnen med 20 timer.
Andre aktiviteter og selvstændig virksomhed
Arbejde som selvbygger eller medbygger
Hvis du arbejder som selvbygger eller medbygger, trækkes dine arbejdstimer fra i efterlønnen time for time.
Du er selvbygger eller medbygger, hvis du i et eller andet omfang deltager i byggearbejder i dit eget hus eller sommerhus. Hvis du blot udfører almindelig vedligeholdelse og reparation af din egen bolig, medfører timerne ikke fradrag.
Frivilligt, ulønnet arbejde
Du kan arbejde frivilligt og ulønnet samtidig med, at du modtager efterløn. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås i denne forbindelse arbejde, der udføres for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, f.eks. humanitære eller kirkelige foreninger, foreninger med socialt formål, beboerforeninger, grundejerforeninger eller sportsforeninger.
Frivilligt, ulønnet arbejde må ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed.
Hvis du modtager efterløn i et andet EØS-land, Grønland eller på Færøerne, kan du også udføre det frivillige, ulønnede arbejde dér.
Du kan uden begrænsning og uden fradrag i efterlønnen udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det kan f.eks. være som besøgsven, ekspedient i en genbrugsbutik, deltagelse i amatørteater, arbejde med forefaldende aktiviteter i medborgerhuse, væresteder og sociale cafeer.
Du kan i op til 4 timer om ugen uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode.
Arbejde over de 4 timer medfører fradrag.
Du må altså gerne udføre mindre, administrative opgaver som f.eks. koordinering og formidling af frivilligt arbejde, reporterarbejde på en lokal radio- eller tv-station, og rådgivning, der forudsætter en særlig uddannelse.
Vi skal altid skriftligt have at vide, hvis du har planer om at arbejde frivilligt og ulønnet.
Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
Hvis du har drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse frem til overgangen til efterløn, har du under visse betingelser mulighed for at videreføre denne på nedsat tid i efterlønsperioden. Læs mere i pjecen "om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn", som du kan hente fra vores hjemmeside under pjecer.
Kontakt os altid i god tid før din overgang til efterløn, hvis du har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, så vi kan vejlede dig om netop din situation.
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Som hovedregel kan det ikke lade sig gøre at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med, at du får efterløn.
Vi kan dog undtagelsesvis tillade, at du begynder på eller viderefører en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Men kun, hvis du dokumenterer, at den samlede arbejdsindsats i virksomheden ikke kan overstiger 400 arbejdstimer om året, og hvis den samlede indtægt (dækningsbidrag 1, dvs. indtægt minus vareforbrug) er mindre end 72.517 kr. om året.
Vi er desværre nødt til at kræve en meget detaljeret dokumentation af virksomhedens omfang.
De typer af virksomheder, der er givet tilladelse til, er f.eks. drift af fredskov, udlejning af værelser i turistsæsonen og små landbrug med ingen eller kun få dyr.
I forhold til efterløn skelnes der ikke mellem, om det er dig selv eller din ægtefælle, der ejer en virksomhed. Det betyder, at du vil blive anset for at være selvstændig erhvervsdrivende, hvis du i et eller andet omfang deltager i driften af din ægtefælles virksomhed, uanset hvor få arbejdstimer du lægger i den. Det er derfor altid en god ide at kontakte os, før du arbejder i din ægtefælles virksomhed, da det kan få alvorlige følger for din ret til efterløn.
Kontakt os i god tid
Det kan tage op til 3 måneder, fra vi får din ansøgning om efterløn, til vi har behandlet den færdig, og endnu længere hvis vi skal have supplerende dokumentation. Derfor opfordrer vi dig til altid at kontakte os i god tid, hvis du har selvstændig virksomhed eller tænker på at starte en – og du på et tidspunkt ønsker at overgå til efterløn.
Kontakt os også endelig, hvis du er i tvivl, om din virksomhed (eller din momsregistrering) er kategoriseret som selvstændig virksomhed i forhold til efterløn.
Hvis du får tilladelse
Får du tilladelse til at begynde eller fortsætte din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterlønnen, medfører alle dine arbejdstimer i virksomheden fradrag i efterlønnen, time for time.
Du skal på dine efterlønskort løbende oplyse os om alle de timer, du selv bruger i din virksomhed. For hver time, du bruger i virksomheden, skal vi trække en times efterløn. Du skal også på kortet oplyse om de timer, som andre arbejder i din virksomhed. Dette er, fordi vi er forpligtet til at kontrollere, at det samlede antal timer i virksomheden ikke overstiger de tilladte 400 om året.
Hvis det samlede timetal i virksomheden overstiger 400 i et kalenderår, skal vi standse din efterløn. Du kan først få efterløn igen fra den 1. januar det følgende år. Du skal så sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden ikke igen vil overskride det tilladte timetal.
Når hvert regnskabsår er gået, skal du og din revisor udfylde et årsskema til os, da vi skal kontrollere, at din indtægt ikke overstiger 72.517 kr. Hvis indtægten overskrider det tilladte, skal vi stoppe udbetalingen af efterløn og vurdere, om overskridelsen er undskyldelig.
Hvis den er undskyldelig, kan vi fortsætte med at udbetale dig efterløn på betingelse af efterlønsudbetalingen genoptages, dog med det vilkår at du betaler efterløn tilbage til a-kassen svarende til det du har tjent mere end 72.517 kr.
Hvis du er overgået til efterløn efter opfyldelse af 2-års-reglen, så vil dine arbejdstimer ved en godkendt, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse tælle med til den skattefri præmie.
Andre indtægter og deres betydning for efterlønnen
Borgerligt ombud
Borgerligt ombud, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af regionsråd
Som hovedregel medfører indtægten fra udøvelse af borgerligt ombud fradrag i efterlønnen ved at modregne 1 times efterløn for hver 213,19 kr. du har fået. Der er dog nogle undtagelser:
• indtægter, du modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg medfører ikke fradrag.
• indtægter, du modtager som medlem af kommunalbestyrelse og regionsråd efter de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag.
• indtægter, du modtager for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag
Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse og ferie med løn betyder fradrag i din efterløn på det tidspunkt, hvor ferien holdes. Fradraget sker i forhold til det optjente og afholdte antal feriedage. Feriedagene, som har medført fradrag, kan medregnes til optjening af skattefri præmie.
Ferieloven giver dig mulighed for at få feriegodtgørelse udbetalt, når ferieåret er udløbet, og du endnu ikke har holdt ferie. Hvis du kan få udbetalt feriegodtgørelse efter denne særregel, betyder det fradrag i din efterløn på udbetalingstidspunktet.
Feriegodtgørelse, der efter andre særregler udbetales som engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen.
Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.
Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter. Det gælder:
• løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde eller får ydelser, der træder i stedet herfor
• indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde
• indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film m.v.
• legater med en arbejdsforpligtelse
Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen
En række indtægter skal ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder:
• licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
• ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
• efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik
• erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade
• krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver
• livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
• efterløn efter § 8 i funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 4, stk. 3 i Hovedaftalen og § 2b m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
• indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
• forpagtningsafgift
• indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
• renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster
• underholdsbidrag
• invaliditetsydelse ifølge lov om social pension
• pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/ arbejdsevne
• den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modregner som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension)
• vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler
• betaling for feriefridage, som ikke holdes
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.