• Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født
• Hvilke betingelser skal du opfylde for at få efterløn?
Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født:
Folketinget vedtog i 2006, at efterløns- og folkepensionsalderen skulle følge udviklingen i levealderen. Denne bestemmelse er der ikke ændret på i tilbagetrækningsreformen den blev vedtaget i december 2011.
|
Født
|
Efterløns-
alder
|
Folkepen-
sionsalder
|
Antal år
efterløn
|
|
1/7 1959 – 31/12 1962
|
64 år
|
67 år
|
3 år
|
|
Efter 31/12 1962
|
64 år + forhøjelser *)
|
67 år + forhøjelser *)
|
3 år
|
*) Fremover reguleres efterløns- og folkepensionsalderen i takt med, at levealderen bliver længere. Denne regulering sker første gang i 2015 og derefter hvert 5. år.
*) Det må derfor forventes, at efterlønsalderen bliver 65 år (folkepension 68 år) for årgangene 1963-66, 66 år (folkepension 69 år) for årgangene 1967-70 osv.
Hvilke betingelser skal du opfylde for at få efterløn?
Den første betingelse for at få efterløn er, at du skal have nået efterlønsalderen, men ikke folkepensionsalderen.
Du skal også være medlem af en a-kasse på tidspunktet, hvor du ønsker at gå på efterløn.
Herudover skal du:
- have været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for 25 år og betalt efterlønsbidrag siden april 1999
- have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed – bortset fra kravet om bopæl i Danmark
- have opgjort din pensionsformue.
Udlandet
Der er særlige regler for medlemsperioder, når du har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island).
Har du arbejdet i et land uden for Danmark inden for de seneste 3 år før ansøgningen om efterlønsbevis eller inden overgangen til efterløn, får det også indflydelse på din ret til et efterlønsbevis eller efterløn. De særlige regler for medregning af forsikring og arbejde fra udlandet har vi beskrevet nærmere i kapitlet „Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet“.
Ret til dagpenge
Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor du får dit efterlønsbevis.
Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet, når du får et efterlønsbevis.
Ret til dagpenge – hvis du er ledig
Når du er ledig, har du ret til dagpenge, hvis du stadig har ret til ydelser.
Du må altså ikke have opbrugt din ret til ydelser, når du søger om efterlønsbevis eller efterløn.
Hvis du er i seniorjob
Hvis du er i et seniorjob, kan du overgå til efterløn, når du når efterlønsalderen.
Mistet ret til dagpenge efter du er fyldt 50 år
Hvis du mistede retten til dagpenge efter du fyldte 50 år, kan du overgå til efterløn, når du når efterlønsalderen.
Det er dog en forudsætning, at du i perioden har betalt kontingent og efterlønsbidrrag til a-kassen. Det vi sige, du må ikke have været kontingentfritaget.
Ret til dagpenge – hvis du er i arbejde
Når du er i arbejde, og du skal have udstedt et efterlønsbevis eller på efterløn, har du ret til dagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet og er til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsbeskæftigelse (deltidsforsikrede skal være til rådighed for 30 timer om ugen).
Beskæftigelseskravet
Du skal dokumentere at have haft lønarbejde i mindst 1.924 timer (svarer til 37 timer om ugen i 1 år) inden for de seneste 3 år. Vi henter oplysninger om dine arbejdstimer i e-indkomstregistret. Arbejdstimerne skal som hovedregel være udført i Danmark.
Er du deltidsforsikret skal du have haft lønarbejde i mindst 1258 timer.
Der gælder særlige regler for arbejdstimer fra udlandet. Reglerne er beskrevet nærmere i kapitlet „Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet“.
Rådighed
Det er en forudsætning for at kunne overgå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, at du er til rådighed for arbejdsmarkedet (gælder dog ikke hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis)
At være til rådighed betyder, at du – i tilfælde af ledighed – kan overtage fuldtidsarbejde, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne overtage arbejde i op til 30 timer om ugen.
Det vil først og fremmest sige, at du ikke af helbredsmæssige årsager må være forhindret i at varetage et arbejde i det nævnte omfang. Der må selvfølgelig heller ikke være andre hindringer. Vi er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om du faktisk er til rådighed.
Hvis du er fuldtidsforsikret og arbejder på nedsat tid, altså 30 timer om ugen eller mindre, skal vi vurdere din rådighed konkret. Vurderingen vil selvfølgelig foregå med dig, fordi det kan blive nødvendigt at få yderligere oplysninger fra dig.
Kontakt os altid, hvis du overvejer at gå ned i tid i perioden, inden du skal have dit efterlønsbevis eller hvis du ønsker at overgå til efterløn. Det kan i værste fald betyde, at du ikke kan få beviset eller overgå til efterløn.
Pensionsformuen skal opgøres
Du skal have opgjort værdien af din eventuelle pensionsformue, som den ser ud, når du når efterlønsalderen. Vi står for opgørelsen, der sker ud fra oplysninger fra penge- og pensionsinstitutterne og dig selv. Vi udregner fradraget i din efterløn.
Opgørelsen foregår ved, at vi 3 måneder før din efterlønsalder automatisk får oplysningerne fra danske penge- og pensionsinstitutter om dine pensionsordninger og deres værdier.
Vi sender dig så en oversigt over de indberettede pensioner og deres værdier i forbindelse med udstedelse af efterlønsbeviset. Denne oversigt beder vi dig om at supplere, f.eks. med oplysninger om pensioner fra udlandet. Du bliver spurgt, om der er noget i oversigten, du er uenig med os i. Hvis der er fejl i det indberettede, skal de rettes i et samarbejde mellem os, dig og dit penge- eller pensionsinstitut.
Du kan se, hvordan fradraget beregnes i Fradrag for pensioner.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.