Hvornår kan du få efterløn?

• Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født
• Medlemskab og efterlønsbidrag
• Betaling af efterlønsbidrag

Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født:

Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling
For at få efterløn skal du i en årrække have været medlem af en a-kasse og samtidig indbetalt efterlønsbidrag. Hovedreglen er, at du skal have været medlem og indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

Der findes en række undtagelser til hovedreglen. Undtagelserne afhænger af, hvornår du er født.

Når du er født før 1. januar 1956
Du opfylder kravet om betaling af efterlønsbidrag, hvis du har betalt efterlønsbidrag siden 1. april 1999 og frem til du fylder 60 år.

Herudover skal du have været medlem af a-kassen i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Betaling af efterlønsbidrag
For at opnå retten til efterløn eller et efterlønsbevis, skal du som ovenfor nævnt betale efterlønsbidrag i en længere årrække.

Med indførelsen af fleksibel efterløn kan du ikke nøjes med at betale det almindelige kontingent til arbejdsløshedskassen, hvis du vil have mulighed for at gå på efterløn eller optjene den skattefrie præmie på op til 147.516 kr. Du kan ikke nøjes med at betale efterlønskontingentet, da retten til efterløn også hænger sammen med, at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse.

Hvis du får arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne og bliver omfattet af det pågældende lands arbejdsløshedsforsikring, kan du, når du kommer hjem, efterbetale efterlønsbidraget for den pågældende periode.

Efterlønsbidragets størrelse
Efterlønsbidraget udgør 467 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede, for deltidsforsikrede udgør det 312 kr.

Efterlønsbidraget er på samme måde som det almindelige kontingent til forbund og arbejdsløshedskasse fradragsberettiget i forhold til skattevæsenet.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag / pause i indbetaling

Når du er født før 1. januar 1956, har du ikke mulighed for at holde pause i betalingen, du skal betale frem til du får et efterlønsbevis, ellers mister du dine efterlønsrettigheder.

Hvilke betingelser skal du opfylde for at få efterløn?
Den første betingelse for at få efterløn er, at du skal have nået efterlønsalderen, men ikke folkepensionsalderen.

Du skal også være medlem af en a-kasse på tidspunktet, hvor du ønsker at gå på efterløn.

Herudover skal du:
- have været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for 25 år og betalt efterlønsbidrag siden april 1999
- have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed – bortset fra kravet om bopæl i Danmark
- have opgjort din pensionsformue.

Udlandet
Der er særlige regler for medlemsperioder, når du har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island).

Har du arbejdet i et land uden for Danmark inden for de seneste 3 år før ansøgningen om efterlønsbevis eller inden overgangen til efterløn, får det også indflydelse på din ret til et efterlønsbevis eller efterløn. De særlige regler for medregning af forsikring og arbejde fra udlandet har vi beskrevet nærmere i kapitlet „Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet“.

Ret til dagpenge
Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor du får dit efterlønsbevis.

Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet, når du får et efterlønsbevis.

Ret til dagpenge – hvis du er ledig
Når du er ledig, har du ret til dagpenge, hvis du stadig har ret til ydelser.

Du må altså ikke have opbrugt din ret til ydelser, når du søger om efterlønsbevis eller efterløn.

Hvis du er i seniorjob
Hvis du er i et seniorjob, kan du overgå til efterløn, når du når efterlønsalderen.

Mistet ret til dagpenge efter du er fyldt 50 år
Hvis du mistede retten til dagpenge efter du fyldte 50 år, kan du overgå til efterløn, når du når efterlønsalderen.

Det er dog en forudsætning, at du i perioden har betalt kontingent og efterlønsbidrrag til a-kassen. Det vi sige, du må ikke have været kontingentfritaget.

Ret til dagpenge – hvis du er i arbejde
Når du er i arbejde, og du skal have udstedt et efterlønsbevis eller på efterløn, har du ret til dagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet og er til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsbeskæftigelse (deltidsforsikrede skal være til rådighed for 30 timer om ugen).

Beskæftigelseskravet
Du skal dokumentere at have haft lønarbejde i mindst 1.924 timer (svarer til 37 timer om ugen i 1 år) inden for de seneste 3 år. Vi henter oplysninger om dine arbejdstimer i e-indkomstregistret. Arbejdstimerne skal som hovedregel være udført i Danmark.

Er du deltidsforsikret skal du have haft lønarbejde i mindst 1258 timer.

Der gælder særlige regler for arbejdstimer fra udlandet. Reglerne er beskrevet nærmere i kapitlet „Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet“.

Rådighed
Det er en forudsætning for at kunne overgå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, at du er til rådighed for arbejdsmarkedet (gælder dog ikke hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis)

At være til rådighed betyder, at du – i tilfælde af ledighed – kan overtage fuldtidsarbejde, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne overtage arbejde i op til 30 timer om ugen.

Det vil først og fremmest sige, at du ikke af helbredsmæssige årsager må være forhindret i at varetage et arbejde i det nævnte omfang. Der må selvfølgelig heller ikke være andre hindringer. Vi er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om du faktisk er til rådighed.

Hvis du er fuldtidsforsikret og arbejder på nedsat tid, altså 30 timer om ugen eller mindre, skal vi vurdere din rådighed konkret. Vurderingen vil selvfølgelig foregå med dig, fordi det kan blive nødvendigt at få yderligere oplysninger fra dig.

Kontakt os altid, hvis du overvejer at gå ned i tid i perioden, inden du skal have dit efterlønsbevis eller hvis du ønsker at overgå til efterløn. Det kan i værste fald betyde, at du ikke kan få beviset eller overgå til efterløn.

Pensionsformuen skal opgøres
Du skal have opgjort værdien af din eventuelle pensionsformue, som den ser ud, når du når efterlønsalderen. Vi står for opgørelsen, der sker ud fra oplysninger fra penge- og pensionsinstitutterne og dig selv. Vi udregner fradraget i din efterløn.

Opgørelsen foregår ved, at vi 3 måneder før din efterlønsalder automatisk får oplysningerne fra danske penge- og pensionsinstitutter om dine pensionsordninger og deres værdier.

Vi sender dig så en oversigt over de indberettede pensioner og deres værdier i forbindelse med udstedelse af efterlønsbeviset. Denne oversigt beder vi dig om at supplere, f.eks. med oplysninger om pensioner fra udlandet. Du bliver spurgt, om der er noget i oversigten, du er uenig med os i. Hvis der er fejl i det indberettede, skal de rettes i et samarbejde mellem os, dig og dit penge- eller pensionsinstitut.

Du kan se, hvordan fradraget beregnes i Fradrag for pensioner.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.