Seniorjob

Hvis du betaler til efterlønsordningen og kan opnå ret til efterløn, når du når efterlønsalderen, vil du kunne få et seniorjob, hvis du mister retten til dagpenge, og der er færre end 5 år til efterlønsalderen.

Et seniorjob er et arbejde, kommunen skal give dig, hvis du opfylder ovenstående. Jobbet skal løbe, frem til du når efterlønsalderen og kan gå på efterløn. Jobbet kan ikke løbe længere, end til efterlønsalderen indtræder.

Seniorjobbet er et arbejde på fuld tid til almindelig overenskomstmæssig løn i kommunen.

Et ekstra sikkerhedsnet
Muligheden for et seniorjob er et ekstra sikkerhedsnet, hvis du betaler til efterlønsordningen.

Hvis du bliver ledig, vil du med de nuværende regler have ret til dagpenge i 2 år uanset alder.

Reglerne for seniorjob betyder, at hvis du bliver ledig 7 år før du har ret til efterløn, vil du være sikret indkomst i op til 7 år – de første 2 år med dagpenge og de resterende år med løn fra et seniorjob på almindelige lønvilkår.


ajks@ajks.dk