Det afgørende for, i hvilket omfang du bliver omfattet, afhænger af, hvornår du er født.
De væsentligste ændringer af efterlønnen er:
- Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen (hurtigere end tidligere aftalt)
- Efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år
- Fradraget for pensioner bliver forøget væsentligt
- Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger uanset alder,og om pensionen udbetales
Hvis du er født efter 30. juni 1959
Når du er født efter 30. juni 1959, er du omfattet af alle de ændringer, folketinget har vedtaget i tilbagetrækningsreformen.
Det betyder, at der er ændringer i:
- efterløns- og folkepensionsalderen
- længden af efterlønsperioden
- beregning af efterlønssats
- reglerne for skattefri præmie
- Pensionsmodregningen skærpes
- Pensioner modregnes altid uanset alder, og om de udbetales
|
Efterløns- og folkepensionsalder:
|
|
Født i perioden
|
Tidligst på efterløn
|
Max år på efterløn
|
Folkepensionsalder
|
|
1/7 1959 – 31/12 1962
|
64 år
|
3 år
|
67 år
|
|
Efter 31/12 1962
|
64 år *)
|
3 år
|
67 år *)
|
*) Fremover reguleres efterløns- og folkepensionsalderen i takt med, at levealderen bliver længere. Denne regulering sker første gang i 2015 og derefter hvert 5. år.
Det må derfor forventes, at efterlønsalderen bliver 65 år (folkepension 68 år) for årgangene 1963-66, 66 år (folkepension 69 år) for årgangene 1967-70 osv.
Efterlønssats:
Efterlønssatsen vil fremover kun have et loft, der svarer til dagpengenes maksimum, som pt. udgør 801 kr. pr. dag (208.260 kr. pr. år). Fra dette beløb skal der modregnes for pensionsopsparing.
Der er således ikke mere en ”2-års-regel”, der skal opfyldes for at opnå ret til højeste sats.
Skattefri præmie:
Den skattefrie præmie kan optjenes, hvis man ikke går på efterløn, når man når efterlønsalderen.
Den skattefri præmie udgør 12.496 kr., som optjenes for hver gang, man har 481 arbejdstimer. Arbejdstimerne skal ligger efter efterlønsalderen er indtrådt, og inden man har nået folkepensionsalderen. Det vil sige de første 3 år efter man har nået efterlønsalderen og ikke er gået på efterløn.
Der er således ikke mere en ”2-års-regel”, der skal opfyldes for at optjene skattefri præmie.
Man kan kun optjene skattefri præmie mens man er på efterløn, hvis man opfylder 2-års-regel (udskydelse af efterlønnen i mindst 2 år)
Pensionsmodregning:
Pensionsmodregning i efterlønnen foretages af alle pensionsordninger, dette sker uanset om det er:
- Arbejdsgiverfinansierede pensioner (arbejdsmarkedspensioner)
- Arbejdsmarkedspensioner hvor du har indbetalt bidrag til
- Pensionsordninger du ikke får udbetalt
- Kapitalpensioner, ratepensioner eller livrenter.
- Pensionsordninger, hvor der er aftalt en senere pensionsalder
Fremover vil alle pensionsordninger medføre fradrag i efterlønnen. Det gælder bl.a., uanset om du selv har foretaget indbetalingerne, om du hæver pensionerne eller hvilken alder du har.
Vær opmærksom på, at når du skal vurdere dine fradrag, bør du gøre det i nutidskroner. Dem kan dit pensionsselskab oplyse dig. Du kan også bruge Pensionsinfo.dk.
Kapital- og ratepensioner:
Ratepensioner er pensioner, der udbetales månedsvis i f.eks. 10, 15 eller 20 år. Du får udbetalt beløbet i det antal år, du aftaler med pensionsselskabet. Når perioden er gået, stopper udbetalingerne, og hvis du dør inden, arver dine arvinger det, du manglede at få udbetalt.
Kapitalpensioner er pensioner, der udbetales som et engangsbeløb.
Både rate- og kapitalpensioner modregnes i efterlønnen på samme måde.
Får du udbetalt en ratepension, arbejdsgivere har betalt til, modregnes den som livrente.
Den samlede kapitalværdi for både rate- og kapitalpensionerne modregnes ved, at man tager den samlede kapitalværdi, du har stående, når du når efterlønsalderen. Kapitalværdien fordeles over 20 år, og du modregnes med 80 % pr. år.
Eksempel:
Hvis du har 1.000.000 kr. i kapital ved efterlønsalderen, vil den beregnede årlige kapital udgøre 50.000 kr. Der skal modregnes med 80 %, hvilket giver et fradrag på 40.000 kr. pr. år i efterlønnen.
Beregning: 1.000.000 : 20 x 80 % = 40.000 kr. i fradrag pr. år.
Hvis du modtager den højeste efterløn på 208.260 kr. pr. år, vil den blive reduceret med 40.000 pr. år. Det giver en efterløn på 168.260 pr. år.
Eksempler på fradrag
|
Kapitalværdi ved efterlønsalderen
|
Fradrag i efterløn pr. år
|
Efterløn pr. år
|
|
1.500.000 kr.
|
60.000 kr.
|
148.260 kr.
|
|
2.000.000 kr.
|
80.000 kr.
|
128.260 kr.
|
|
3.000.000 kr.
|
120.000 kr.
|
88.260 kr.
|
Livrente (og ratepensioner som arbejdsgivere har betalt, der udbetales, når du er på efterløn)
Livrente er pensioner, der udbetales månedsvis, så længe du lever. Hvor meget du får, afhænger af, hvor længe du lever. Hvis du dør, tilfalder ”overskuddet” pensionsselskabet. Hvis du lever længe, er det dig, der tjener på aftalen.
Livrente modregnes ud fra det beløb, du får udbetalt (eller kunne få udbetalt). Du bliver modregnet med 64 % af det udbetalte beløb.
Hvis du har en livrente, der vil give 100.000 kr. om året, vil du blive modregnet med 64.000 kr. om året i efterlønnen.
Hvis du modtager den højeste efterløn på 208.260 kr. pr. år, vil den blive reduceret med 64.000 pr. år. Det giver en efterløn på 144.260 pr. år.
Eksempler på fradrag
|
Årlig livrente
|
Fradrag i efterløn pr. år
|
Efterløn pr. år
|
|
60.000 kr.
|
38.400 kr.
|
169.860 kr.
|
|
150.000 kr.
|
96.000 kr.
|
112.260 kr.
|
|
200.000 kr.
|
128.000 kr.
|
80.260 kr.
|