Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Her kan du læse om reglerne for efterlønsbidrag (1/1-56 - 30/6-59.

 

Krav om betaling af efterlønsbidrag
Betaling af efterlønsbidrag
Efterlønsbidragets størrelse
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Krav om betaling af efterlønsbidrag
For at få efterløn skal du i en årrække have været medlem af en a-kasse og samtidig indbetalt efterlønsbidrag. Man skal som hovedregel have været medlem og indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, men der findes en undtagelse til hovedreglen, som du er omfattet af.

Når du er født i perioden 1. januar 1956 – 30. juni 1959
Har du indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 /1. juli 1999, skal du være medlem i mindst 20 år inden for 25 år, når du når efterlønsalderen. Du skal betale efterlønsbidrag frem til du når efterlønsalderen.

Hvis du ikke har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 /1. juli 1999, skal du være medlem og indbetale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Du skal betale bidraget uafbrudt fra 1. januar 2008, til du når efterlønsalderen. Du skal betale frem til du når efterlønsalderen.

Betaling af efterlønsbidrag
For at opnå retten til efterløn eller et efterlønsbevis, skal du som ovenfor nævnt betale efterlønsbidrag i en længere årrække.

Med indførelsen af fleksibel efterløn kan du ikke nøjes med at betale det almindelige kontingent til arbejdsløshedskassen, hvis du vil have mulighed for at gå på efterløn eller optjene den skattefrie præmie på op til 149.952 kr. Du kan ikke nøjes med at betale efterlønskontingentet, da retten til efterløn også hænger sammen med at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse.

Hvis du får arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne og bliver omfattet af det pågældende lands arbejdsløshedsforsikring, kan du, når du kommer hjem, efterbetale efterlønsbidraget for den pågældende periode.

Efterlønsbidragets størrelse
Efterlønsbidraget udgør 469 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede, for deltidsforsikrede udgør det 312 kr.

Efterlønsbidraget er på samme måde som det almindelige kontingent til forbund og arbejdsløshedskasse fradragsberettiget i forhold til skattevæsenet.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag og pauser i betalingen
Hvis du kan nå at indbetale hele efterlønsbidraget (30 år), kan du holde pauser med betalingen af efterlønsbidrag. Du skal blot sikre dig at du når at betale ide 30 år, inden du når efterlønsalderen –kontakt a-kassen for nærmere aftale.

Hvis du har fået brev om en bidragsfri periode (periode hvor du kan undlade at betale), kan denne fortsat holdes.

Hvis du ønsker at få udbetalt efterlønsbidraget kan det ske på flere måder:

Tilbagebetaling
Hvis du har indbetalt mindre end svarende til et års efterlønsbidrag, kan disse udbetales mod at der svares almindelig indkomstskat.

Hvis du har indbetalt mere end svarende til et års indbetalinger, kan beløbet inkl. "dyrtidsregulering" overføres til din pensionskonto hos en pensionskasse eller et pensionsinstitut. Pengene kan ikke udbetales kontant.

Hvis du ønsker en tilbagebetaling / overførsel til pensionskasse, sker det ved at udfylde en blanket og indsende den til os.

Hvis man dør eller kommer på førtidspension
Hvis man dør tilbagebetales efterlønsbidragene til arvingerne, med modregning af 30 % afgift.

Hvis man kommer på førtidspension, kan efterlønsbidragene udbetales med 30 % afgift

 

 

 

Tags: Efterløn, Medlemskab ajks@ajks.dk

Relateret indhold

Efterløn og selvstændig virksomhed
Der er mulighed for at drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn, men der er en række restriktioner.
Læs mere
Efterløn
Med efterløn kan du trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet (medlemmer født før 1956)
Læs mere
Tilbagetrækningsreformen 1/1-2012
Folketinget vedtog den 21. december en tilbagetrækningsreform, hvor der blev ændret på væsentlige områder i efterlønsordningen. Nogle medlemmer berøres af disse ændringer, andre gør ikke. Det...
Læs mere

Relaterede nyheder

Hurtige efterlønsudbetalinger i AJKS
Der er tryk på efterlønsudbetalingerne i AJKS. På en uge har a-kassen udbetalt over 80 millioner kroner. Ventetid på udbetaling er seks hverdage.
Læs mere
Stor succes med efterlønsmøder
De nye efterlønsregler tiltrækker medlemmer i hobetal til informationsmøder i AJKS. Indtil videre er der planlagt 16 møder med over 400 deltagere. AJKS er den første a-kasse til at informere...
Læs mere
Nye regler for efterløn og tilbagetrækning på vej
Den nye regering forslår efterlønnen ændret på nogle meget væsentlige punkter. Nogle medlemmer af AJKS berøres, andre gør ikke. Læs her AJKS’ gennemgang af forholdene for de forskellige aldersgrupper...
Læs mere