Tilbagetrækningsreformen

De væsentligste ændringer af efterlønnen er:

• Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen (hurtigere end tidligere aftalt)
• Efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år
• Fradraget for pensioner bliver forøges væsentligt
• Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger uanset alder og om pensionen udbetales
• Efterlønnen skal fortsat udskydes i en periode på op til 1½ år for at kunne få ”den høje efterløn” og for at kunne optjene en skattefri præmie
• Mulighed for helt at fravælge efterlønne og få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit - kun i perioden april 2012 – september 2012 

Hvis du er født i perioden 1. januar 1956 - 30. juni 1959
Når du er født i perioden 1. januar 1956 - 30. juni 1959,er du omfattet af alle de ændringer folketinget har vedtaget i tilbagetrækningsreformen.

Du vil dog også blive omfattet af overgangsordninger, der delvist fastholder dig på de gamle efterlønsregler, når det drejer sig om efterlønssatsens størrelse og optjening af skattefri præmie. Den tidligere ”2 års-regel” vil du delvist blive omfattet af – den er dog fremover ikke på 2 år, men på ½ år, 1 år eller 1½ år afhængig, af hvornår du er født.

Det betyder at der er ændringer i: 

• efterløns- og folkepensionsalderen
• længden af efterlønsperioden
• beregning af efterlønssats (overgangsregler for ”2 års-regel” har betydning)
• reglerne for skattefri præmie (overgangsregler for ”2 års-regel” har betydning)
• Pensionsmodregningen skærpes
• Pensioner modregnes altid uanset alder, og om de udbetales

2 års-regel – overgangsbestemmelse
2 års-reglen er oprindelig en regel, hvor man skulle udskyde efterlønnen i mindst 2 år. Hvis man gjorde dette, ville det få indflydelse på efterlønnens størrelse, skattefri præmie og pensionsfradrag. Denne regel er for personer, der er født i perioden 1/1 1956 – 30/6 1959 ogdelvis blevet fastholdt, men de 2 år er blevet til 1½ år, 1 år og ½ år afhængig af hvornår man er født.

”2 års-reglen” er nu blevet en bestemmelse, der har indflydelse på:

• Hvor meget du maksimalt kan få i efterløn
  • Hvis du opfylder ”2 års-reglen”, kan du få 801 kr. om dagen i efterløn (før fradrag for pensionsordninger)
  • Hvis du IKKE opfylder ”2 års-reglen”, kan du få 729 kr. om dagen i efterløn (før fradrag for pensionsordninger) 
• Om du kan optjene en skattefri præmie.
  • Når du opfylder ”2 års-reglen”, kan du begynde at optjene en skattefri præmie
  • Hvis du IKKE opfylder ”2 års-reglen”, kan du ikke optjene skattefri præmie.

For at opfylde ”2 års-reglen” skal du have et vist antal arbejdstimer (afhængig af, hvornår du er født). Disse arbejdstimer skal ligge, efter at din ret til efterløn er indtrådt (hvor du har fået et efterlønsbevis).

Reglen kan dog tidligst opfyldes efter ½ år, 1 år eller 1½ år, efter at din ret til efterløn er indtrådt. Det afgørende er, hvornår du er født. Se nedenstående skema. 

”2 års-reglen”

”2 års-reglen” er opfyldt på det tidspunkt, hvor du ikke er gået på efterløn, hvor du både har nok arbejdstimer, og der er gået det antal måneder, der mindst skal opfyldes.

For at opfylde ”2 års-reglen” må du ikke være gået på efterløn, før du opfyldte betingelserne.

Efterlønssats:
Hvis du opfylder ”2 års-reglen”, vil efterlønnen have et loft, der svarer til dagpengenes maksimum, som pt. udgør 801 kr. pr. dag (208.260 kr. pr. år). Fra dette beløb skal der modregnes for pensionsopsparing.

Hvis du IKKE opfylder ”2 års-reglen”, vil efterlønnen have et loft, der svarer til 91 % af dagpengenes maksimum. Denne sats udgør 729 kr. pr. dag (189.540 kr. pr. år). Fra dette beløb skal der modregnes for pensionsopsparing.

Skattefri præmie:
Den skattefri præmie kan optjenes fra det tidspunkt, hvor du opfylder ”2 års-reglen”. Det vil sige, at du først begynder at optjene på det tidspunkt, hvor du opfylder ”2 års-reglen”.

Den skattefri præmie udgør 12.496 kr., som optjenes for hver gang, man har 481 arbejdstimer, og som ligge, efter at du har opfyldt ”2 års-reglen”.

Hvis du opfylder ”2 års-reglen”, før du går på efterløn, kan du også optjene timer til den skattefri præmie, mens du er på efterløn, hvis du har arbejdstimer (modregnes i efterlønnen).

Pensionsmodregning:
Pensionsmodregning i efterlønnen foretages af alle pensionsordninger, og dette sker, uanset om det er:

• Arbejdsgiverfinansierede pensioner (arbejdsmarkedspensioner)
• Arbejdsmarkedspensioner, hvor du har indbetalt bidrag til
• Pensionsordninger, du ikke får udbetalt
• Kapitalpensioner, ratepensioner eller livrenter
• Pensionsordninger, hvor der er aftalt en senere pensionsalder

Fremover vil alle pensionsordninger medføre fradrag i efterlønnen. Det gælder bl.a., uanset om du selv har foretaget indbetalingerne, om du hæver pensionerne uanset hvilken alder du har.

Vær opmærksom på, at når du skal vurdere dine fradrag, bør du gøre det i nutidskroner. Dem kan dit pensionsselskab oplyse dig. Du kan også bruge Pensionsinfo.dk.

Kapital- og ratepensioner
Ratepensioner er pensioner, der udbetales månedsvis i f.eks. 10, 15 eller 20 år. Du får udbetalt beløbet i det antal år, du aftaler med pensionsselskabet. Når perioden er gået, stopper udbetalingerne, og hvis du dør inden, arver dine arvinger det, du manglede at få udbetalt.

Kapitalpensioner er pensioner, der udbetales som et engangsbeløb.

Både rate- og kapitalpensioner modregnes i efterlønnen på samme måde.

Får du udbetalt en ratepension, arbejdsgivere har betalt til, modregnes den som livrente.

Den samlede kapitalværdi for både rate- og kapitalpensionerne modregnes ved, at man tager den samlede kapitalværdi, du har stående, når du når efterlønsalderen. Kapitalværdien fordeles over 20 år, og du modregnes med 80 % pr. år.

Eksempel: Hvis du har 1.000.000 kr. i kapital ved efterlønsalderen, vil den beregnede årlige kapital udgøre 50.000 kr. Der skal modregnes med 80 %, hvilket giver et fradrag på 40.000 kr. pr. år i efterlønnen.

Beregning:  1.000.000 : 20 x 80 % = 40.000 kr. i fradrag pr. år.

Hvis du modtager den højeste efterløn på 208.260 kr. pr. år, vil den blive reduceret med 40.000 kr. pr. år. Det giver en efterløn på 168.260 pr. år.

Eksempler på fradrag

Livrente (og ratepensioner, som arbejdsgivere har betalt, der udbetales, når du er på efterløn)
Livrente er pensioner, der udbetales månedsvis, så længe du lever. Hvor meget du får, afhænger af, hvor længe du lever. Hvis du dør, tilfalder ”overskuddet” pensionsselskabet. Hvis du lever længe, er det dig, der tjener på aftalen.

Livrente modregnes ud fra det beløb, du får udbetalt (eller kunne få udbetalt). Du bliver modregnet med 64 % af det udbetalte beløb.

Hvis du har en livrente, der vil give 100.000 kr. om året, vil du blive modregnet med 64.000 kr. om året i efterlønnen.

Hvis du modtager den højeste efterløn på 208.260 kr. pr. år, vil den blive reduceret med 64.000 kr. pr. år. Det giver en efterløn på 144.260 pr. år.

Eksempler på fradrag