Gå til hovedindhold

AJKS' karriereteam

I AJKS er der 4 karrierevejledere. De tilbyder primært ledige medlemmer en masse aktiviteter - men afholder blandt andet også gå hjem-møder målrettet medlemmer i job.

Vil du have en karrieresamtale?

Hvis du er ledig har du mulighed for at booke en af rådgiverne til en karrieresamtale.

For medlemmer i job henviser vi til deres fagforening. Vi samarbejder både med Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog.

En karrieresamtale vil tage udgangspunkt i dine behov. Det kan fx være: 

  • Kompetence-afklaring – afklaring og synliggørelse af kompetencer 
  • Sparring (sprog og indhold) på jobsøgningsmateriale – CV og ansøgning
  • Brancheskift – hvordan skifter jeg spor?
  • Struktur og strategi i jobsøgning – disponer din energi og dit fokus
  • Udfordringer som jobsøger – ledighedsstress, fald i motivation og selvforståelse

AJKS' karrierevejledere er på hver deres vis klædt på til at kunne vejlede om jobsøgnings- og arbejdsmarkedsudfordringer samt håndtere individuelle problemstillinger ud fra et work/life balance perspektiv.

Du booker et møde ved at skrive en mail til karriereteam@ajks.dk

Når vi har modtaget din mail, så kontakter vi dig hurtigst muligt, så vi kan aftale et møde.

Gå hjem-møder

Vi afholder årligt ca. 20 gratis gå hjem-møder primært i Aarhus og København. Formålet med møderne er at kvalificere din jobsøgning og/eller karrieremuligheder. Møderne er typisk fra kl. 17-19.

Tidligere har vi blandt afholdt følgende møder:

  • LinkedIn som redskab for jobsøgere, freelancere og selvstændige
  • Dagpenge eller drømmejob?
  • Freelancer – styr på reglerne?
  • Workshop – sådan bruger du LinkedIn
  • Jobsøgning for seniorer

Vi annoncerer møderne i vores nyhedsbreve samt på vores facebookside.

LinkedIn

I AJKS faciliterer vi flere LinkedIn grupper, med forskellige fokus:

AJKS - for medlemmer

I AJKS får vi henvendelser fra arbejdsgivere, der har ledige stillinger, de gerne vil have besat. Det kan fx være virksomhedspraktik, løntilskud og InnoBooster-ansættelser. Vi arbejder ligeledes aktivt med rekruttering og hører ofte om nye jobåbninger.

Disse poster vi i LinkedIn gruppen, så medlemmerne har mulighed for at søge opslagene. Gruppen er også en mulighed for at netværke med andre AJKS medlemmer.

AJKS seniorjobber

En netværksgruppe for seniorjobbere, hvor du kan netværke, udveksle erfaringer, give og få gode råd, give og få feedback fra andre seniorjobbere.

Fandt du den information du søgte