Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Arbejde og indtægter efterløn

På fleksibel efterløn må du arbejde lige så meget, du vil. Arbejde og indtægter skal dog fradrages i din efterløn på det tidspunkt, hvor du udfører arbejdet. Derfor skal du oplyse om alt arbejde og alle indtægter på dit efterlønskort.

Alt dit arbejdet fradrages som enten kontrollabelt eller ukontrollabelt arbejde.

Kontrollabelt arbejde

Kontrollabelt arbejde vil sige, at din arbejdsgiver indberetter dit arbejde til Indkomstregistret som A-indkomst med løntimer.

Arbejdet fradrages herefter i din efterløn time for time.

Hvis din timeløn er mindre end den gældende omregningssats, 259,80 kroner (i 2022), kan du dog få et lempeligere fradrag for de første 41.164 kroner, som du årligt tjener ved arbejde. Fradraget sker ved at omregne din arbejdsindtægt til timer efter denne formel:

Fx timeløn 165,00 kr. x 5 timers arbejde = 825,00 kroner.: 259,80 kroner = 3,18 timer, der fradrages i din efterløn.

Når det lempelige fradrag er opbrugt, fradrages du time for time.

Ukontrollabelt arbejde

Ukontrollabelt arbejde vil sige, at din arbejdsgiver indberetter dit arbejde til Indkomstregistret som fx B-indkomst/honorar og uden timer.

Herefter omregnes din indtægt til timer med den gældende omregningssats, 259,80 kroner (i 2022).

Fx: B-indkomst 2.500 kr.: 259,80 kr. = 9,62 timer, der fradrages din efterløn.