Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ledige stillinger

AJKS søger en sagsbehandler med flair for IT-udvikling

Er du både til mennesker og maskiner?

Vi leder efter en sagsbehandler, der brænder for at hjælpe vores medlemmer, og som løbende kan være med til at implementere nyt IT.

Som vores nye kollega vil du opleve et højt fagligt ambitionsniveau, kontakt med en spændende medlemsgruppe og en unik forbindelse mellem to fagforbund og en a-kasse i det daglige arbejde.

Samtidig vil du få en væsentlig rolle i forbindelse med automatisering og effektivisering af vores IT-systemer i tæt samarbejde med både vores direktør, andre kolleger og eksterne samarbejdspartnere, som bl.a. er AKAit.  

Jobbet

Som sagsbehandler vil du stå for beregning og udbetaling af dagpenge og efterløn,

ligesom du vil udføre telefonrådgivning af vores medlemmer om relevante forhold i arbejds­markedslovgivningen.

Du kommer til at være med til at udvikle, teste nye versioner af Modulus og fejlrapportere på vores IT-systemer. Ligesom du skal undervise dine kolleger i nye IT-versioner, så du er en skarp formidler, der har forståelse for, hvordan teknik påvirker arbejdsgange og processer.

Har du kendskab til Modulusportalen og Connector er det en fordel, men ikke et krav.

Dig

Vi lægger vægt på, at du har lyst til og er god til at tale med vores medlemmer, når de har brug for hjælp. Vi går ud fra, at du er åben og positiv og ønsker at bidrage til en arbejdsplads med højt humør.

Det er et krav for at komme i betragtning til stillingen, at du har et indgående kend­skab til arbejdsløshedslovgivningen, herunder ikke mindst viden om udbetaling af supplerende dagpenge, da det er et særligt fokusområde i AJKS.

Hvem er AJKS?

AJKS er a-kassen for professionelle i medie- og kommunikationsbranchen. Vi er en niche a-kasse, der er specialist i at vejlede medlemmer inden for formidlingsområdet. Vi har et unikt og tæt samarbejde med fagforbundene Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund. Vi har ca. 25.000 medlemmer, der beskæftiger sig med en lang række fag inden for formidling.

Som arbejdsplads er AJKS uformel og rummelig. Du vil blive mødt af imødekommende kollegaer, der har humor, glade går på arbejde og dyrker det socialfaglige kollegiale fællesskab.

Du vil få gode forhold, en arbejdsuge på 35 timer samt 7 ugers ferie. Vi er 17 ansatte, hvoraf de ni er ansat i sagsbehandler-teamet.

Hvis du synes, du er den rette kandidat til jobbet, så send os din ansøgning med emnet ”Sagsbehandler” til hr@ajks.dk

Vi skal have din ansøgning senest den 18. oktober 2018.

Ansættelsessamtaler holdes den 24. oktober og evt. 2. samtale den 29. oktober 2018.

Tiltrædelse den 1. december 2018.

Adressen er Gammel Strand 44, 1 sal.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Betina Nielsen på 3342 8001.

Du kan også følge os på Facebook og LinkedIn.

Fandt du den information du søgte