8 takeaways: Fremtidens arbejdsmarked fra et mikro- og metaperspektiv

Faglig torsdagsbar om nutidens og fremtidens faglighed og arbejdsliv

AJKS, KS og DJ holdt faglig torsdagsbar med besøg af Janne Glerup, arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, Jakob Bech Benediktson CEO og medstifter af Lasso samt Kasper Haugaard redaktionschef på Dagbladet Børsen, der har indgået et samarbejde om robotjournalistik støttet af Google News Initiative.

Få de tre oplægsholderes bud på fremtidens arbejdsliv nu.

1. Fremtiden er her allerede

Det er ikke et spørgsmål om robotterne kommer eller hvornår vilkårene på arbejdsmarkedet ændrer sig. Robotterne er her allerede (og er i rivende udvikling) og vilkårene på arbejdsmarkedet er allerede forandret.

Det første er Lasso og deres samarbejde med Børsen et levende eksempel på

Allerede i dag kan Lassos robotjournalist levere 1500 artikler om dagen (med hjælp fra en journalist) – skrevet på baggrund af oplysninger fra offentlige databaser om, hvad der rører sig inden for erhvervslivet.

2. Hvad kan robotterne?

Inden for en overskuelig fremtid vil robotter, ifølge Jakob Bech Benediktson, kunne dække emner som sport, lovstof, finans, vejr og krimi.

Og det er ikke kun formidlingsopgaver på skrift, der kan varetages af robotter. Ifølge Kasper Haugaard fra Børsen vil opgaver inden for revision og jura også blive løst af robotter.

Dette er allerede en realitet i Storbritannien og New York, hvor robot advokaten Do Not Pay har sparet 160.000 bilister for at skulle betale parkeringsbøder.

3. Ven eller fjende?

Men vil robotterne betyde færre journaliststillinger? Det er ikke intentionen, ifølge Kasper Haugaard.

Han medgiver også, at det stadig kræver en journalist med menneskelige egenskaber at skrive en fængende historie, der rammer målgruppen og forklarer kontekst og årsagssammenhænge. Selvom robotter kan skrive datatunge artikler og meget hurtigt dissekere fx Mærsks årsregnskab.

Robotterne kan frigive ressourcer, der ifølge Kasper Hauggard, vil betyde, at journalisterne på Børsen kan bruge deres tid bedre – og på det, de er bedst til.

Fx ved at robotterne:

• Monitorerer stofområder
• Laver første udkast til historier
• Foreslår kilder
• Foreslår billeder til artikler
• Henter relevante informationer fra database o. lign.

Eller for at bruge Kaspers egne ord:

”Robotten skriver, hvad der sker, mens menneskelige journalister skriver, hvorfor det sker og hvad konsekvensen er. Mennesker laver det kreative, det kritiske, det personlige, det analytiske.”

4. Robotterne bliver en form for Siri assistent

”Jeg tror, at robotterne ikke så meget kommer til at erstatte os, de kommer til at erstatte noget af det arbejde vi laver. I virkeligheden kommer den til at blive en form for Siri assistent, der altid læser os over skulderen, kommer med relevante forslag. Måske kan vi stille den spørgsmål,” forudser Kasper Haugaard.

Han medgiver samtidig, at der, ligesom ved det menneskelige judgement, kan være en risiko for, at noget går tabt når vi overlader det til robotterne at dykke ned i fx det førnævnte  Mærsk regnskab eller i billeddatabasen. 

5. Robotjournalistik medfører to perspektiver

a) Robotterne udvider markedet og kundesegmentet

For Børsen og (må man antage) andre medier kan robotjournalistisk skabe et kæmpemarked i form af emner, der ikke dækkes i dag, som har relevans for en ny målgruppe, der ikke i dag er kunder.

Det skyldes, at robotjournalistisk medfører, at langt flere emner kan dækkes og dermed at avisen kan imødekomme nye målgruppers behov.

b) Frigiver ressourcer

Robotter vil frigive ”journalistiske ressourcer til virkelig at lave kvalitetsjournalistisk, der giver værdi for vores kunder,” lyder det optimistisk fra Kasper Haugaard.

I dette perspektiv lyder robotjournalistik som en gave.

Men hvis vi drager paralleller til de medarbejderløse kasser i supermarkedet – som officielt ikke blev implementeret for at spare på personalet – så har virkeligheden vist, at handler man i fx Føtex efter kl. 19, så er der i dag kun en eller to medarbejdere til at betjene ”robotkasserne” og derfor stort set altid lukket i alle de almindelige medarbejderbetjente kasser.

Her har den teknologiske udvikling både medført færre kassemedarbejdere og dårligere service for forbrugeren.

Forhåbentlig giver implementeringen af robotjournalistikken et anderledes positivt output, som Kasper Haugaard forudsiger.

6. Politiske vinde og globalisering påvirker vores arbejdsmarked og dermed arbejdsliv

Der er komplekse årsagssammenhænge bag de forandringer, vi ser på arbejdsmarkedet. Forandringer, der betyder, at stadig flere områder kommer til at ligne de kreative og journalistiske arbejdsmarkeder.

Her har det for mange længe været et grundvilkår at arbejde som freelancer, løstansat, projektansat, frivillig eller som vikar – en udvikling der kaldes prekarisering.

Ifølge arbejdslivsforsker Janne Gleerup kan prekariseringen kædes sammen med både:

Globaliseringen – i form af platformsøkonomiske modeller, som fx Upwork, hvor arbejdsgivere og arbejdskraft mødes på en global scene og hvor den danske grafiker potentielt konkurrerer med den thailandske om samme opgave.

En politisk udvikling, hvor rettigheder og velfærdsgoder svækkes. Her kan fx nævnes de markante ændringer i flexicurity-modellen, som blandt andet dagpengereformen er et udtryk for, og dermed også bevægelsen fra velfærd til workfare.

7. Hvad er konsekvenserne?

For nogen er det et aktivt frivilligt valg at være freelancer, selvstændig eller løsansat. Det tilbyder fleksibilitet, work-life balance, plads til spontanitet med mere.

Det kræver en fast indtægt at låne til drømmevillaen i Valby

For andre er konsekvenserne primært negative.

Det kan ifølge Janne Gleerup blandt andet komme til udtryk ved manglende kontrol over arbejdstid og dermed fritid, der kan give: ”Evig uvished, umuligt at vide hvilke valg, der giver gevinst,” og samtidig svære betingelser for at langtidsplanlægge – også i privatlivet.

Hvordan påvirkes den faglige identitet og kompetencerne?

Og så er der påvirkningen af ens faglige identitet og tilhørsforhold. Hvad gør det ved ens faglige identitet og tilhørsforhold, når man må tage vagter som handicaphjælper for at få en grundindtægt - og så tage de opgaver man kan få som grafiker, oversætter eller hvad ens primære faglighed nu måtte være.

Endelig er der konsekvenser for det arbejde der udføres. Det vil sige konsekvenser, der berører arbejdsgiveren, produktet, opgaveløsningen og dermed også den løstansattes faglige stolthed.

For hvordan opbygges, der kompetencer og kontinuitet når fx vidensmedarbejdere kun er ansat x antal måneder og måske er tvunget til at forlade et ufærdigt projekt før tid?

8. Hvad kan vi gøre for at modsvare udviklingen?

Nu tror du måske det hele er nyt - men prekariseringen ikke er en ny, ukendt situation. Ifølge Janne Gleerup vender vi tilbage til vilkårene fra et tidligere stadie. Dog med globaliseringen og den teknologiske udvikling som et par nye komponenter. 

Ifølge Janne Gleerup kan denne tilbagevenden til et tidligere stadies vilkår opstilles således:

• Prekariseret arbejdsmarked under kapitalismens udvikling
• Fordisme, nationalstatslig regulering (velfærdsstat og partssystem)
• Post-fordisme og globalisering og neoliberal deregulering (konkurrencestat og workfare)
• Prekariseringen vender tilbage … the global race towards the bottom

At vi i virkeligheden "bare" vender tilbage, betyder også, at fagforeninger og arbejdstagere allerede har forudsætningerne for at kunne påvirke udviklingen i positiv retning.

For det er blevet gjort før.

Med andre ord kan vi med fordel kigge tilbage på tidligere tiders virkemidler i kampen for ordentlige forhold – naturligvis kombineret med et nutidigt og fremadrettet blik, der blandt andet bør rumme et stærkt globalt udsyn og samarbejde, samt en ambition om at sikre, at teknologisk udvikling ikke medfører afvikling af lønmodtagere, men derimod en frisættelse af menneskelige, faglige potentialer.