Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvordan kan du leve af din kunst eller kreative talent?

Er du kunstner, forfatter, artist eller måske musiker? Overvejer du at springe ud som selvstændig? Bliv klogere på, hvordan du kan leve af din kreativitet, hvad det kræver af dig og hvordan du kommer i gang. Underviser og coach, Signe Sylvester, giver gode råd til, hvordan du gør dit kreative talent til din levevej nu.

kunst som levevej

Jacob Nielsen

Hvad er første skridt til at kunne drive en kunstnerisk virksomhed?

Første skridt er at beslutte dig for at gøre det, og samtidig gøre sig dig klart, at du ikke kan drive kunstnerisk virksomhed udelukkende fra atelieret.

Det kræver meget arbejde at være selvstændig, uanset om du er kunstner, konsulent eller bogholder.

Ud over selve produktionen af din kunst eller dit produkt, skal du også være villig til at

  • arbejde aktivt med at formidle det du skaber
  • administrere din virksomhed
  • bygge relationer til samarbejdspartnere og kunder

Det er alt sammen vigtige opgaver og de kommer til at tage noget af den tid, du måske hellere ville bruge i dit atelier eller værksted.

Så det allerførste, og det allervigtigste skridt er at beslutte dig for at gøre det, der kræves for at drive en forretning.

Hvordan adskiller kunstneriske virksomheder sig fra andre typer af virksomheder?

Langt de fleste moderne businessteorier og -strategier handler om at forstå din målgruppe og have deres problemer og behov i fokus, når du designer udvikler og skaber dit produkt eller din service.

Jo bedre du forstå dine kunder, jo mere værdi kan du skabe for dem – jo bedre kan du hjælpe dem. Derfor kommer din målgruppe altid før produktet. Men sådan er det ikke i kunstens verden.

Kunstneren skaber som udgangspunkt værker som spejler den verden, han eller hun oplever. Kunstnerens ”produkt” kommer altså først og fremmest fra et indre behov hos kunstneren selv, og skal ikke i selve skabelsesprocessen målrettes en bestemt målgruppe.

Når det er sagt, er min faste overbevisning at kunstens formål er at skubbe, udvikle og højne mine og samfundets værdier, selvforståelse, og indsigt, igennem fx provokation, forundring og æstetik. Det kan jo kun lade sig gøre hvis jeg og det øvrige samfund, rent faktisk bliver præsenteret for og møder kunsten.

Den konflikt, der er indbygget i det – altså at kunsten har kunstneren og ikke målgruppen som udgangspunkt, men samtidig først lever op til sit formål i mødet med målgruppen – er en konflikt som andre virksomheder og selvstændige ikke i lige så høj grad skal arbejde med.

Det er også den konflikt, der gør, at mange kunstnere saboterer deres eget økonomiske virke, fordi de frygter at blive ”for kommercielle”, at ”sælge ud”. Helt grundlæggende er det en frygt for at skulle give slip på den kunstneriske frihed, de oplever, når de ikke skal tænke på målgrupper eller kunder. 

Hvad er dine vigtigste råd til kreative og kunstnere, der vil gøre deres talent til deres levevej?

1. Hvad er dit billede af en succesfuld kunstner?

Kunstnere og kreative, der overvejer at starte selvstændigt skal gøre sig klart, hvorvidt deres billede af en succesfuld kunstner er i overensstemmelse med den måde, de gerne vil leve deres liv på.

Hvis vi ikke har sat os nogle mål, og er bevidste om hvilket liv vi arbejder henimod, så kommer vi hurtigt på afveje.

Mange af de største og mest succesfulde kunstnere, uddelegerer meget af det håndværkstekniske til assistenter og håndværkere, og arbejder i høj grad som de visionære frontfigurer.

I den anden ende af skalaen har vi ”levebrødskunstneren”, der laver dekorative værker og bestillingsarbejde. Han eller hun har i langt højere grad hænderne i materialet – men opnår måske ikke den samme form for anerkendelse i branchen.

Så pointen er: For at kunne gøre kunsten til din levevej, skal du først definere hvilket liv, du vil leve.

2. Du skal selv gøre arbejdet

Derudover skal du også være klar over, at der ikke er andre end dig til at gøre arbejdet.

Selv hvis du har mulighed for at betale andre for at lave din bogføring, markedsføring og salg, skal du stadig investere tid og energi i at vedligeholde relationerne, tjekke det arbejde der bliver lavet for dig, og generelt tage ansvar for din egen biks.

3. Tag penge for det du laver

Hvis du ved, hvilken vision og hvilket liv du arbejder henimod, og er klar til at tage ansvaret for din egen succes, så er mit sidste råd at begynde at tage penge for dit arbejde.

Det virker måske banalt. Men af en eller grund er det blevet accepteret, at man som kunstner og kreativ skal arbejde gratis, fordi det kan skabe gode muligheder i fremtiden.

Men det passer simpelthen ikke.

Hvis ikke du tager penge for dit arbejde, sætter modtageren ikke den samme pris på det, og du ender med at bruge mange timer, som du aldrig får noget ud af.

Hvad er de største udfordringer for de kunstnere og kreative, du underviser og coacher?

Den største udfordring hos dem jeg underviser og coacher, er den konflikt, der er mellem behovet for at tjene penge og frygten for at miste sin kreative frihed og autencitet som kunstner.

Nogle kunstnere og kreative har en underliggende idé om, at salg handler om at snyde en potentiel kunde til at betale så meget som muligt og at alt, der er kommercielt eller salgbart dermed er ’dårligt’, ’uautentisk’ eller ’ondt’. Billedet af den lidt for ihærdige telefonsælger er skrækscenariet.

Hvis det rent faktisk var den eneste måde at sælge på, ville jeg aldrig råde kunstnere til at varetage deres eget salg, eller starte en virksomhed, der ikke byggede på fonde og legater.

Men heldigvis er det ikke sådan.

Salg handler om en ligeværdig byttehandel af værdier, og når det gøres rigtigt, er det en byttehandel, hvor begge parter kommer ud rigere på den anden side.

Lige så snart de kunstnere jeg arbejder med, har fået denne indsigt, og begynder at forstå, at deres arbejde rent faktisk har værdi, er det ikke længere en konflikt at bevare sin kunstneriske autencitet og tjene penge samtidig.

Jeg tror mange af de her konflikter og forhindringer, handler om, at vi grundlæggende mangler indsigt i hvad det vil sige at starte og drive en selvstændig forretning.

Når vores viden er begrænset på et område, er det svært at se hvilke muligheder og hvilket potentiale, vi kan udnytte – og derfor bliver det hurtigt uoverkommeligt.

Hvorfor lærer vi ikke at drive forretning på akademierne?

Jeg er stadig forbavset over, hvor lidt kunstnere lærer om at drive forretning eller begå sig som freelancere på akademierne og konservatorierne.

Som udgangspunkt ville jeg betragte alle billedkunstnere, og langt de fleste musikere som en form for selvstændige, freelancere eller projektansatte.

Derfor virker det helt skørt, at der ikke er mere fokus på at sørge for, at de kan begå sig i den virkelighed, de møder på den anden side af skolernes trygge rammer.

Jeg tror, mange kunstnere ville gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at tage på de gratis iværksætterkurser, der bliver tilbudt rundt omkring i kommunerne, finde en forretningsmentor eller blive en del af et professionelt netværk for selvstændige.

Hvor ser du det største potentiale for kunstneriske virksomheder?

Det største potentiale for kunstneriske virksomheder ligger i kunsten selv.

Forestil dig hvor meget fantastisk kunst, der ville blive skabt, hvis vores kunstnere i stedet for at arbejde ufaglært i pleje- og servicesektoren, kunne bruge alt deres tid på at forfine deres teknik og skabe fantastiske værker, der ville provokere, forundre og samle vores samfund.

Mange kunstnere burde få et større blik for det ansvar, de har som kunstnere, og dermed også det ansvar de har for at få deres kunst ud i verdenen, ud i samfundet, ud til alle os, der higer efter deres syn på verdenen.

Frigør dig fra ufaglærte jobs og fonde

Der er et kæmpe potentiale i at frigøre sig fra både de timelønnede jobs som ufaglærte, og usikkerheden ved at skulle overleve på fonde og legater.

Hvis du som kunstner etablerer en virksomhed, der sikrer, at du ikke bare kan overleve, men rent faktisk leve, så kan du bruge din energi på søge fonde, når det passer ind i dine projekter, i stedet for at opfinde projekter, der passer ind i fondens rammer.

Find den rigtige forretningsmodel - for dig 

Det potentiale skal findes ved at finde den helt rigtige forretningsmodel – og det vil se vidt forskelligt ud alt efter hvad dine mål og succeskriterier er.

Men hvis jeg skulle nævne en ting, som jeg tror mange billedkunstnere kunne få mere ud af, så er det at tænke mere i royalties.

Simpelthen at tænke projekter ind i ens virke, som kan blive ved med at generere en mindre indtægt hver måned, uden at du skal lægge flere timer i det.

Målet er over tid at have flere små faste indtægter, som ikke kræver dine timer, men som sikrer en basisløn. Det kan være bøger, online-kurser, salg af digitaliserede værker til andre virksomheder og så videre. 

Læs mere om Signe Sylvester nu

Laver du kunst? 

Når du udfører kunst, skal AJKS tage stilling til, om der er tale om selvstændig virksomhed, eller om det er tale om en hobby/fritidsaktivitet.

Bliv klogere på hvad du eventuelt skal gøre i forhold til AJKS, hvis du laver kunst.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

June Breitenkamp

tor, 04/25/2019 - 12:16

I år 2000 tog jeg til pietra Santa i Italien hvor jeg laves en musling skal , som jeg altid har drømt om at ligge i siden jeg var en lille pige, den er lavet af hvid carare marmor og vejer ca et ton, som den står nu har den en ca Verdi på 200,000, men det har hele tiden været meningen at der skal ligge en bronze skulptur i den a, det koster ca 60,000 at lave,
De penge har jeg ikke, jeg er kommet på bistands hjælp, og må opgive mit værksted , jeg ved ikke hvor og hvordan jeg skal finde et sted at sætte den
Så derfor spørger jeg , har du nogle ider om hvad jeg kan prøve? Jeg er ikke meget for at smide den ud, hvad jeg kan blive nød til pga manglende midler
Undskyld mine stavefejl men jeg er ordblind
Håber inderligt at du måske kan komme op med nogle ideer som jeg kan bruge, jeg skal være ude 1 juli.
Mvh June?

Bjørn Reimann …

tor, 12/19/2019 - 07:26

Godmorgen. Fed artikel. Er selv ny som kunster. Og maler med hjertet i det jeg laver. Det er godt nok svært og sætte pris på syns jeg. Men mange kan faktisk godt lig det jeg laver. Er lyd fattig lige nu. Men elsker og male og mange ville gerne have et. Og har givet en del væk. For ved ikke Hva jeg skal gøre. Hvis du vil så smid en mail så.semder jeg gerne en skitse af mine malerier. For tror det dig jeg har brug for til.at.gennem føre det her. Er så grøn i det her. Men har snakket med nogen gallerier og det blev meget overraskede over.det jeg laver. Håber at høre fra dig. Mange hilsner Bjørn.

Maria

man, 01/04/2021 - 07:18

Hej

Hvad skal jeg gøre hvis jeg elsker kunst, malerier og selvfølgelig male! Men jeg også elsker at spille klaver. Hvad for noget skole halløj kan man tage hvis jeg ville være kreativ, hvis det giver mening - og du kan svare på det.
:))

Nikolaj Graaberg

tor, 01/21/2021 - 17:05

Jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på ajks

Og på hvordan man søger fonder og legater til
Kunst i det hele taget
Jeg er selvlært skulptør og multi kunst håndværker

Lærke Rank Chr…

tir, 10/26/2021 - 20:55

Jeg ønsker at høre mere :-)

Nikoline Ingemann

ons, 04/27/2022 - 09:58

Virkelig spændende. Jeg vil godt have hjælp til at starte selvstændigt op.

Laver du kunst?

Jacob Nielsen

Laver du kunst?

Når du udfører kunst, skal AJKS tage stilling til, om der er tale om selvstændig virksomhed, eller om der er tale om en hobby/fritidsaktivitet.

Når kunst og kultur møder erhvervslivet

Når kunst og kultur møder erhvervslivet

Erhvervslivet har opdaget, at kunst kan øge deres kreativitet og innovation - har kunsten også brug for erhvervslivet?

Debattør og direktør, Christian Have, giver et bud på de nye partnerskaber nu >