Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

Har du smil i stemmen? Er du god til at få folk til at føle sig velkomne? Så kan du blive en del af Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS).
Vi søger en studentermedhjælper, som kan være med til at besvare telefoniske henvendelser om dagpenge og ferie mv. samt lave lettere sagsbehandling.
Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe vores medlemmer, lære nyt og sætte dig ind i komplicerede regler.

AJKS søger studentermedhjælper

JOBBET

Du bliver det første led i kontakten med vores medlemmer hvor du kan svare på en del - resten klarer dygtige kollegaer. Du har et stort ansvar for, at vores medlemmer får et godt førstehåndsindtryk, føler sig velkommen og taget godt imod. Dine primære opgaver består i at:

  • Besvare telefoniske opkald
  • Lettere sagsbehandling
  • Tage ansvar for det enkelte medlem og guide trygt videre, når du ikke selv kan hjælpe

DIG

Du er super stabil og sætter en ære i at yde god service, uanset hvornår medlemmerne ringer. Vi forestiller os desuden at du:

  • Studerer jura eller noget lignende
  • Er vild med at møde mennesker i telefonen
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Har god energi i både stemme og personlighed
  • Har tålmodighed og udviser empati og forståelse hele dagen
  • Kan lide at arbejde i et travlt miljø med en uformel omgangstone.

AJKS

AJKS er a-kassen for professionelle i medie- og kommunikationsbranchen. Vi er en niche-a-kasse, der er specialist i at vejlede medlemmer inden for formidlingsområdet. Vi har et tæt samarbejde med fagforbundene Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund. Vi har 25.000 medlemmer, der beskæftiger sig med en lang række fag inden for formidling.

Hvis du synes, du er den rette kandidat til jobbet, så send os din ansøgning til HR2@ajks.dk

Tiltrædelse snarest

 

Adressen er Gl. Strand 44, 1 sal.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Sekretariatschef Betina Nielsen på 3342 8001.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, på LinnkedIn og på facebook.