Gå til hovedindhold

Overarbejde og overskydende timer

Har du fået løn for mere end 37 timer om ugen får du først dagpenge, når du har afspadseret de overskydende timer.

Formålet med reglen om de overskydende timer er, at du skal bruge din merindtægt fra overarbejde, inden du kan få udbetalt dagpenge.

Hvornår skal du afspadsere overskydende timer?

Der skal opgøres overskydende timer i to situationer:

  • Når du bliver ledig og samtidig melder dig ledig på jobcentret og beder om dagpenge. Opgørelsesperioden er de sidste 3 måneder/12 uger før ledigheden.

 

  • Hvis du får supplerende dagpenge, og du i en eller flere sammenhængende uger har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge (30 timer for deltidsforsikrede).

Opgørelsen af dine timer sker ud fra, om arbejdet er kontrollabelt eller ukontrollabelt.  Altså er det afgørende, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din indkomst.

Læs mere her: Arbejde og indtægter.

De faktiske og de omregnede timer samt alle øvrige indtægter i perioden bliver talt med i opgørelsen.

Overskydende timer bliver afviklet i de perioder, hvor du ellers ville have haft ret til dagpenge. Du kan højest afvikle 37 timer pr. uge.

Fandt du den information du søgte