Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Velkomstmøde (CV-møde)

Er du inviteret til Velkomstmøde (CV-møde)? Læs her, hvordan du booker dit Velkomstmøde, hvad et Velkomstmøde er og hvad vi fortæller om på mødet.

Inden for de to første uger efter du har meldt dig ledig, bliver du inviteret til et Velkomstmøde.

Du kan få adgang til at booke dit Velkomstmøde her

Du skal bruge dit CPR-nummer og bookingnummer, når du logger på.

Hvad er et Velkomstmøde?

Velkomstmødet er et intro-møde til dagpengesystemet. Det er det første møde du deltager på, når du bliver ledig. Velkomstmødet afholdes af din a-kasse, AJKS.

På mødet fortæller vi blandt andet om

  • dagpengeregler og rettigheder
  • møder i a-kassen og jobcenteret i den første tid
  • reglerne for jobsøgning
  • hvordan du opretter dit CV på jobnet

Derudover får du overblik over aktivering, herunder virksomhedspraktik og løntilskud, samt inspiration til jobsøgning og hvordan du skriver den gode ansøgning.

Velkomstmødet er obligatorisk. Du modtager en invitation i din indbakke i selvbetjeningen og herefter skal du selv ind og booke dit møde via a-kassens hjemmeside.

Da Velkomstmødet er obligatorisk kan du få refunderet din transport. Du får udleveret en refusionsblanket til mødet.

Efter du har deltaget på Velkomstmødet, skal du selv sørge for at oprette dit CV på jobnet. Det skal du nemlig bruge på dit næste møde, der foregår i jobcentret.

Book dit Velkomstmødet nu

Program for Velkomstmødet

Velkomstmødet tager tre timer, og programmet dækker typisk følgende emner:

  • dit CV på jobnet
  • krav til jobsøgning/Min plan
  • hvad vil det sige at ’stå til rådighed’
  • brug af selvbetjeningen
  • overblik over møder og samtaler -jobcenter og AJKS
  • gode råd om aktivering - virksomhedspraktik, løntilskud og uddannelse
  • den gode ansøgning

Der er tid til spørgsmål undervejs og vi byder på kaffe, te og frugt. Velkomstmødet er et fællesmøde med cirka 15-20 deltagere.

Hvem kan du møde fra AJKS?

Du møder både en a-kassevejleder og en karrierevejleder på Velkomstmødet. Det veksler fra gang til gang hvem, der underviser.

Herunder kan du se de vejledere, der typisk underviser på Velkomstmødet.

Fandt du den information du søgte

Hvad sker der, når du melder dig ledig? Hvad er G-dage? Hvordan melder du ferie og kan du genoptjene din dagpengeret? 

Få information om dine dagpengeregler og -rettigheder i vores guide. 

For at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal du oprette dit CV på jobnet.dk.

Men hvilke oplysninger skal med i dit CV, hvem godkender det og hvor tit skal det opdateres?

Hvor meget får du i dagpenge, hvornår skal du sende dit dagpengekort ind og hvornår udbetales dagpengene?

Få overblik over dagpengesatser og udbetalinger for hele året.