Fokus på neurodivergens er vejen frem

Neurodivergens. Flere og flere bliver bekendte med ordet, som er samlebetegnelsen for diagnoser som fx ADHD, autisme og tourettes, som mange både børn, unge og voksne bliver diagnosticeret med.

Som neurodivergent arbejder hjernen lidt anderledes, hvilket både kan være positivt og udfordrende.
 

Hvad er neurodivergens?

Susanne Blomqvist, som er tidligere journalist og kommunikationsrådgiver, certificeret coach og til dagligt arbejder med folk med ADHD, forklarer, at ”neurodivergente har anderledes hjerner end de neurotypiske. Jeg kalder med vilje ikke de neurotypiske for ”almindelige” eller ”normale”, for så indikerer det jo, at der er noget galt med at være neurodivergent. Og det er der ikke. Man har bare en anden slags hjerne, og derfor kan der være mere modstand at slås med. Faktisk formår mange neurodivergente mennesker at tænke anderledes – innovativt, kreativt, analytisk og problemløsende. Hvis bare de får de rigtige vilkår.”  

Udfordringerne vil være forskellige alt efter diagnosen, og man kan godt være neurodivergent uden en diagnose og klare sig fint.

”Diagnosen stilles jo primært, når den anderledes hjerne skaber problemer. For eksempel i forhold til ADHD, hvor det kan være svært at koncentrere sig, komme i gang med opgaver eller at få gjort ting i tide. Lige nu er der mange, der får en ADHD-diagnose i en høj alder – måske efter gentagne stress-nedbrud, som de ikke forstod.

Jeg tror, at mange godt er klar over, at der er et eller andet galt, men når man ikke ved, hvad det er, prøver man bare at tilpasse sig. Man forsøger at være som de andre, bruger al sin energi på at levere og præstere på jobbet, og så er der ikke mere benzin på tanken, når man kommer hjem. Det kan let ende i stress og depression, og mange vil efterhånden tro på, at de slet ikke kan varetage et arbejde.

Det kan de godt, men i min optik skal det være med fuld transparens og de rigtige vilkår. Og her er der desværre lang vej endnu”, forklarer Susanne Blomqvist. 
 

Flere voksne diagnosticeres

I en del år har det været normalt at børn og unge får stillet neuropsykiatriske diagnoser, men flere voksne bliver også sendiagnosticeret. Voksne som har et langt arbejdsliv bag sig og nu bedre kan sætte ord på nogle af de udfordringer, som de har. Men det kan stadig være svært.

Som a-kasse understøtter vi medlemmerne i at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Hvad enten det handler om at være i job eller finde et nyt. Derfor er det vigtigt at få fokus på de udfordringer, som kan spænde ben for netop dette.

Og derfor inviterede AJKS til netværksmøde, som blev faciliteret af Søren Cronwald, karrierevejleder i AJKS og Susanne Blomqvist, som til dagligt hjælper folk med ADHD og deres arbejdsgivere med at tilpasse arbejdslivet til den anderledes hjerne. Formålet var at åbne dialogen om neurodivergens i forhold til  arbejdsliv og jobsøgning – blandt andet om hvad et godt neurodivergent arbejdsliv egentlig er.  
 

Åbent rum til at dele tanker

Det første netværksmøde var i mindre regi for at fornemme behovet hos medlemmerne og få input til fremtidige tilbuds temaer og formater. Interessen rakte dog langt ud over de 30 pladser, der var til rådighed denne gang.

De fremmødte repræsenterede et bredt spekter indenfor køn, aldre, diagnoser og fagligheder. Fordelingen af medlemmer i job og ledige medlemmer var ca. 50/50.

Netværksmødet fungerede som et åbent rum til at dele tanker og problemer – og meget af det der blev sagt var genkendeligt for andre.

Tydelig ledelse, struktur, fleksibilitet til at indrette sig efter sine neurodivergente behov – fx ved at kunne finde fred fra storrumskontoret, var det der fyldte. Et andet vigtigt punkt var transparens omkring diagnose, udfordringer og behov - men med fokus på dossering af sin gennemsigtighed. Og særlig snakken om hvor meget man skal dele om sine udfordringer.
 

Hvad kan du selv gøre - og hvilke tilbud findes der?

At være neurodivergent betyder ikke nødvendigvis, at man har fået en diagnose. Derfor var der også deltagere til arrangementet, som bare havde en formodning om, at de nok lå i målgruppen.

”For nogle kan det være godt at få en diagnose. I forhold til fx ADHD kan man vælge at få hjælp fra medicin, ligesom man har mulighed for at søge om støtte på studie og uddannelse. Hvis man først får diagnosen sent, har man levet et langt liv uden hjælp. Cyklet i modvind på flade dæk og forsøgt at komme fremad uden at vide, hvorfor det var så udmattende, og hvorfor man kan så meget og så lidt på én gang?  Det kan give god ro at finde ud af, hvorfor man er anderledes”, forklarer Susanne Blomqvist, facilitator fra netværksmødet. 

Hendes bedste råd er at være åben om sine udfordringer, hvilket hun selv indrømmer har et indbygget dilemma. Der er nemlig stadig meget stigma forbundet med neurodivergens, og derfor er det nemmere sagt end gjort. Men hvis man ikke indretter sit liv efter den anderledes hjerne, er der en risiko for at fortsætte den negative spiral.

Næste skridt i AJKS-regi er at samle op på input fra netværksmødet, og afklare hvilke tilbud vi skal udforme for et bredere medlemssegment af neurodivergente. I samarbejde med Dansk Journalistforbund arbejder vi bl.a. på at udbyde et faciliteret netværk.

Derudover har de fleste neurodivergente med diagnoser en interesseorganisation i ryggen. Her kan du finde mere generel hjælp og viden om din diagnose – og ofte også netværk.