Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

ToolTime: Content og SEO tools for begyndere

Ram din målgruppe millimeter præcist og skriv mere intelligente tekster med data fra søgemaskinerne. FULDT BOOKET.

seo kursus

Kom til AJKS-workshop og lær mere om content og SEO.

Hvornår

13. februar 2019 14:00-15:30

Hvor

Gl. Strand 50, stuen, 1202 København K

Pris

Gratis

Type

Workshop

Deltag på vores gratis content og SEO tools workshop

Du bliver introduceret til basale begreber inden for søgemaskineoptimering (SEO), ser hvilke redskaber, der kan gøre dine webtekster endnu skarpere – og arbejder med forskellige redskaber på denne workshop, der udbydes af Kommunikation og Sprog, Dansk Journalistforbund og AJKS.

Program for workshoppen

Workshoppen begynder med en kort præsentation af basale begreber inden for SEO. Hernæst ser du, hvordan udvalgte digitale redskaber kan hjælpe dig med at få nye ideer til tekster, optimere eksisterende tekster eller få bedre indblik i din målgruppe.

Du er i gang med det samme 

Herefter skal du selv på banen og afprøve det eller de redskaber, der giver mest mening for dig. Der er god tid til, at du kan sparre med de andre deltagere, diskutere ideer – og komme i gang med at bruge de forskellige redskaber.

Du er velkommen til at arbejde på egne opgaver, når du afprøver de forskellige tools.

Hvad er dit udbytte af vores SEO og content workshop?

  • Du bliver introduceret til centrale begreber inden for søgemaskineoptimering
  • Du får overblik over, hvordan du kan bruge SEO-tools til at skrive skarpere tekster
  • Du kommer i gang med at teste de forskellige tools med det samme
  • Du får en gratis pixibog med hjem, der beskriver redskaberne og giver dig 30-dages gratis adgang til bl.a. Storybase

Hvilke digitale redskaber præsenterer vi?

På denne workshop har vi fokus på følgende redskaber:

  • Storybase.com
  • CTR Tool
  • Ubersuggest
  • Searchvolume.io

De fleste af de redskaber vi skal arbejde med, er gratis og kræver intet log-in, så du er hurtigt i gang. Efter workshoppen får du pixibogen ’8 SEO tools – vejen til flere topplaceringer på Google!’ med hjem. Den giver overblik over de tools, vi gennemgår og indeholder en kode, der giver dig 30-dages gratis adgang til Storybase, så du kan komme i gang med dit SEO-arbejde med det samme.

Hvem kan deltage?

Workshoppen er for alle medlemmer af AJKS, KS og DJ. Workshoppen er målrettet dig, der ikke allerede bruger disse tools. Der er tilmelding efter først-til-mølle princippet og plads til ca. 20 deltagere. 

Hvis du har mulighed for det, så medbring en computer.

Denne workshop er desværre fuldt booket. Følg os på LinkedIn for invitationer til nye events, workshops og gå-hjem møder.