FAQ - ofte stillede spørgsmål om dagpenge
Få svar på typiske spørgsmål i forbindelse med dagpenge, ledighed, regler og rettigheder.
Din ordbog om dagpenge, G-dage, sygedagpenge, genoptjening af dagpengeret og meget mere.
Du kan også finde flere guides til dagpenge - bl.a. guiden Dine Dagpenge, som du finder her: Guides til dagpenge og a-kasse
Har du flere spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på telefon eller selvbetjening. Kontakt os her
Hvad sker der, når jeg har meldt mig ledig?
Du har meldt dig ledig på jobnet.dk og har underskrevet en ledighedserklæring via selvbetjeningen hos AJKS. Du er klar til at modtage dagpenge. Men hvad sker der så nu?
De første 14 dage
- Opret dit CV på Jobnet
En af de første ting, du skal gøre, når du har meldt dig ledig, er at oprette dit CV på jobnet.dk. Det skal du gøre inden 14 dage. - Registrér din jobsøgning
Du skal også huske at registrere din jobsøgning. Det gør du via din joblog, som du finde på AJKS' selvbetjening. - Deltag på et Velkomstsamtale hos AJKS
Inden for de første 14 dage inviterer AJKS dig til en Velkomstsamtale. Her hører du mere om joblog, og hvad der forstås ved ”at stå til rådighed”. Derudover giver AJKS’ karrierevejledere tips til din jobsøgning - og fortæller mere om de tilbud, du får hos os.
Efter 14 dage
- 2 individuelle samtaler
Efter din velkomstsamtale skal du til 2 individuelle samtaler hos a-kassen, som ligger efter ca. 6 og 8 ugers ledighed. Du kan vælge mellem følgende typer samtale:
- Feedback på materiale eller jobsamtale
- Karrieresamtale
- Kort statusmøde og opsummering om overgang til jobcentret
- Selvstændig eller freelancer - regler og muligheder
Efter tre måneder
Når du har været ledig i tre måneder, overgår dit ledighedsforløb til jobcentret. Du skal til 3 samtaler i jobcentre. Ca. 1 hver 4 uge.
Efter seks måneder
Efter denne første intensive periode skal du kun til samtaler i AJKS, hvis vi mener, at din jobsøgning ikke lever op til den aftale, vi har indgået med dig.
AJKS har frivillige tilbud til dig, der har været ledig i mere end seks måneder.
Når du ud over 6 måneders ledighed, vil det være op til jobcenteret at vurdere, hvor mange samtaler du skal til - dog minimum en hver 3. måned. Du har selv ret til at booke en samtale tidligere, skulle der opstå et behov.
Efter 16 måneder
Hvis du er ledig i 16 måneder, skal du deltage i endnu en fællessamtale med jobcentret og AJKS.
Derudover, får du ret til en mere intensiv indsats fra jobcenteret. Det kan fx være i form af hyppigere samtaler, en personlig jobformidler eller lignende.
Læs mere her: Ledig - hvad gør du?
Udbetaling af dagpenge – hvad skal jeg huske?
Dine dagpenge bliver udbetalt via din NemKonto for én kalendermåned ad gangen.
For at vi kan udbetale dine dagpenge, skal du huske at:
- Udfylde dit dagpengekort via selvbetjeningen
Hver måned skal du logge ind på selvbetjeningen og udfylde dit dagpengekort.
Hvis du vil have dine dagpenge udbetalt den sidste bankdag i måneden, skal du udfylde dit dagpengekort seks bankdage, før måneden slutter.
Udfylder du kortet senere, kan vi ikke nå at udbetale dine dagpenge til tiden.
Du kan se de aktuelle frister for, hvornår du skal indsende dit dagpengekort nu.
- Forudsige dine aktiviteter for månedens sidste uge
Fordi du skal udfylde dit dagpengekort før måneden slutter, betyder det, at du skal forudsige, hvordan du forventer resten af måneden bliver.
Når du udfylder dit dagpengekort, skal du derfor oplyse om:
- dine aktiviteter (fx arbejde, sygdom og ferie) for den periode, der er gået og
- det arbejde, du forventerat have resten af måneden
Det kan være svært at forudsige, om du pludselig får ekstra timer, men eftersom dagpengekortet skal indsendes før måneden er slut, er det nødvendigt.
- Din udbetaling er a conto
Den 11. i hver måned indhenter vi oplysninger i indkomstregistret om det arbejde, du eventuelt har haft i den sidste måned.
Hvis oplysningerne ikke passer med det, der står på dit dagpengekort, justerer vi din udbetaling.
Har du fået for meget udbetalt, modregnes beløbet i dine næste dagpenge. Har du fået for lidt, efterbetaler vi hurtigst muligt.
Inden vi justerer udbetalingen, skriver vi til dig og beder om din hjælp til at forklare forskellen.
Mindsteudbetalingsregel
Der er en regel for, hvor få dagpengetimer, vi må udbetale penge for. Fx i situationer, hvor du har haft ferie, sygdom eller arbejde, som fratrækkes dagpengene.
Når regnestykket er opgjort – altså når alle timer er fratrukket, skal der mindst være 14,80 timer som fuldtidsforsikret eller 12 timer som deltidsforsikret tilbage, for at der kan udbetales dagpenge. Altså skal der være et minimum af ledige timer for, at der kan udbetales dagpenge – det kaldes en mindsteudbetalingsreglen.
Et fuldtidsforsikret medlem får dagpenge for 160,33 timer, og et deltidsforsikret medlem for 130 timer per måned.
Et eksempel for en fuldtidsforsikret, der i en måned har 148 timer der skal ske fradrag for, så er der kun12,33 timers ledighed tilbage (160,33-148), derfor kan der ikke udbetales dagpenge, da der skal være mindst 14,8 timers ledighed.
Kan jeg redigere mit dagpengekort?
Du kan komme i situationer, hvor det pludselig er nødvendigt at redigere i et dagpengekort. Læs her, hvordan du ændrer i dit dagpenge- eller efterlønskort.
Du har endnu ikke fået udbetalt dine ydelser
Hvis du har ændringer til dit ydelseskort – efter du har udfyldt det og inden du har fået dine penge udbetalt – skal du udfylde et nyt ydelseskort for samme periode i selvbetjeningen.
Du har allerede fået udbetalt dine ydelser
Hvis du har ændringer til din udbetaling – efter du har fået udbetalt ydelser – kan du ændre i dine oplysninger i selvbetjeningen under bjælken 'Post'. Her skal du ind under sendt post, hvor du så kan rette i det tidligere indsendte ydelseskort.
Kan mit dagpengekort blive forældet?
Ja, et dagpengekort kan blive forældet.
Vi skal have dit dagpengekort senest en måned og ti dage efter udløbet af den måned, kortet gælder for. Hvis du ikke overholder fristen, må vi ikke behandle dit kort og det betyder, at du desværre mister dine penge for den pågældende måned.
Hold styr på, hvornår du skal sende dit kort ind.
Hvad er karensdag og karensperiode?
En karensdag er én dag, hvor du bliver trukket i dine dagpenge med et beløb, der svarer til dine dagpenge for én dag.
Du kan få en karensdag hver fjerde måned.
De fire måneder kaldes karensperioden. Karensperioden starter fra den måned, du melder dig ledig og fire måneder frem.
Har du ikke har haft nok arbejde, trækkes du for én karensdag
Når du har indsendt dit dagpengekort for den sidste måned i karensperioden, kigger vi på dine arbejdstimer for de fire måneder (karensperioden). Afhængigt af hvor mange timer, du har arbejdet, kan du risikere én karensdag.
Du skal have mindste 148 timers arbejde (97 timer, hvis du er deltidsforsikret) i karensperioden, for at undgå at blive trukket for en karensdag.
Hvad er G-dage og dagpengegodtgørelse?
Din arbejdsgiver har som hovedregel pligt til at betale dagpengegodtgørelse for de to første dage, du er ledig. Disse kaldes G-dage.
Arbejdsgiveren skal betale G-dage, hvis du har arbejdet mindst 74 timer i løbet af de sidste fire uger.
Du har også ret til G-dage, hvis du er ansat i et vikariat, en tidsbegrænset stilling, har nedsat arbejdstid eller har en opgavebestemt ansættelse.
Arbejdsgiveren skal ikke betale, hvis du
- selv har sagt dit job op
- har andet arbejde
- er syg på disse dage
- holder ferie på disse dage
En G-dag svarer til højeste dagpengesats. Vi trækker G-dagene i din første dagpengeudbetaling.
Hvad er en beskæftigelseskonto?
En beskæftigelseskonto er en konto, hvor de løntimer, der er indberettet til indkomstregistret af en arbejdsgiver, registreres. Alle, der modtager dagpenge, får en beskæftigelseskonto. Du skal ikke selv oprette en beskæftigelseskonto, det sørger AJKS for. Timerne bliver kun registreret, så længe du har din dagpengeret.
Du kan bruge timerne på din beskæftigelseskonto til at
- forlænge din dagpengeret eller
- optjene en ny dagpengeret
Læs mere om beskæftigelseskonto og genoptjening af dagpengeret nu
Hvordan kan jeg forlænge min dagpengeret?
Du kan forlænge din dagpengeret, hvis du har timer på din beskæftigelseskonto og din nuværende dagpengeret udløber.
Du kan forlænge din dagpengeret i op til et år. Det giver dig 1.924 nye timer, hvis du er fuldtidsforsikret og 1.560 timer, hvis du er deltidsforsikret.
Disse timer skal du bruge inden for 18 måneder (kaldet referenceperioden).
Hvordan udregnes forlængelsen?
Hvor meget du kan forlænge din dagpengeret med, kommer an på, hvor mange timer du har på din beskæftigelseskonto.
Vi udregner din mulige forlængelse ved at fordoble dine timer på beskæftigelseskontoen. Det betyder, at én løntime giver dig to timers forlængelse. Referenceperioden udregnes ved at tredoble dine timer og omregne disse til måneder.
Skal du forlænge eller genoptjene?
Hvis du bruger dine timer til at forlænge din dagpengeret, kan du ikke bruge timerne til at genoptjene en ny dagpengeret med.
Afhængigt af hvor mange timer du har på din beskæftigelseskonto, kan det være en fordel at bruge dem til at genoptjene din dagpengeret med – fremfor at forlænge.
Hvis du er i tvivl, om du skal bruge dine timer til at forlænge eller genoptjene din dagpengeret, så kontakt os.
Hvordan kan jeg få en ny dagpengeret?
Du kan genoptjene din dagpengeret, hvis du opbruger din nuværende dagpengeret.
For at få en ny dagpengeret skal du enten
- have mindst 1.924 timer som fuldtidsforsikret
- have mindst 1.258 timer som deltidsforsikret eller
- have haft en indkomst på mindst 263.232 kroner som fuldtidsforsikret eller 175.488 kroner som deltidsforsikret (i 2024) inden for de sidste tre år, fra den dag, du melder dig ledig
Du kan kun genoptjene dagpengeret med de timer, der er registreret på din beskæftigelseskonto, og som er under tre år gamle.
Genoptjener jeg dagpengeret på baggrund af timer eller indkomst?
Det er din historik, der bestemmer, om du genoptjener din dagpengeret ved hjælp af dine timer eller din indkomst.
Hvis du har timer på din beskæftigelseskonto, som ikke er forældede (de skal være under tre år gamle), er det timerne vi skal bruge.
Er du fuldtidsforsikret skal du have mindst 1.924 timer på kontoen, og er du deltidsforsikret er det mindst 1.258 timer.
Har du ikke timer, eller er dine timer udløbet, kigger vi på din indkomst.
Læs mere om genoptjening af dagpengeretten
Dagpengeret på baggrund af indkomst
For at få en ny dagpengeret på basis af din indkomst, skal du have haft en indkomst på mindst 263.232 kroner som fuldtidsforsikret og 175.488 kroner som deltidsforsikret (i 2024) inden for de sidste tre år, fra den dato, du melder dig ledig.
Du kan højest medregne løn på 21.936 kroner (i 2024) som fuldtidsforsikret og 14.624 kroner (i 2024) som deltidsforsikret pr. måned. Det betyder, at du altid vil være mindst et år om at optjene en ny dagpengeret.
Vigtigt!
Din indkomst eller dine timer skal være indberettet af din arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor du melder dig ledig. Ellers må vi ikke bruge indtægten.
Frigørelsesattest - hvis jeg arbejder deltid...
Hvis du har deltidsarbejde kan du få supplerende dagpenge.
Du skal bruge en frigørelsesattest, hvis du
- arbejder deltid og
- har et opsigelsesvarsel og
- ønsker supplerende dagpenge
Med en frigørelsesattest giver din arbejdsgiver dig lov til at sige op uden varsel, hvis du får tilbudt arbejde med flere timer et andet sted. Din arbejdsgiver skal underskrive attesten.
Vi skal have din frigørelsesattest
- senest fem uger efter din første arbejdsdag eller
- den dag du tilmelder dig på jobcentret
Får vi frigørelsesattest senere, kan du desværre først få supplerende dagpenge fra den dag, vi får attesten.
Du finder frigørelsesattesten i selvbetjeningen under Andre blanketter.
Du skal vide, at du kun kan modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for de seneste 104 uger. Du kan læse mere om supplerende dagpenge nu.
Hvis jeg vil holde ferie...
Når du vil holde ferie, skal du give besked til jobcentret senest 14 dage før. Det kan du gøre på Min side på jobnet.dk.
Hvis du ikke melder ferie to uger før – og du af den årsag udebliver fra møder eller aktiviteter – skal vi vurdere, hvorvidt du skal idømmes en sanktion.
14-dages fristen gælder ikke, hvis du blot holder ferie en dag eller to.
Har jeg ret til feriedagpenge?
Du optjener ret til feriedagpenge, når du får dagpenge fra AJKS. Du kan højest optjene 25 dage med feriedagpenge.
Du optjener feriedagpenge, hvis du får
- arbejdsmarkedsydelse
- feriedagpenge
- dagpenge
- EØS-dagpenge
- barselsdagpenge (udbetalt af kommunen)
- sygedagpenge (udbetalt af kommunen)
Du kan læse mere om ferie og feriedagpenge nu.
Hvis jeg bliver syg...
Hvis du bliver syg, skal du sygemelde dig til a-kassen. Det gør du via selvbetjeningen. Du modtager først dagpenge fra den dag, du har meldt dig syg til AJKS, så husk at sygemelde dig på din første sygedag.
De første 14 dage du er syg, modtager du dagpenge.
Sygedagpenge efter 14 dage eller hvis du får supplerende dagpenge
Du overgår til sygedagpenge efter 14 dages sygdom (fra den 15. sygedag). Du får sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge har samme sats som dine dagpenge.
Arbejder du på nedsat tid og får supplerende dagpenge, får du sygedagpenge fra første sygedag.
I begge tilfælde sørger AJKS for at give din kommune besked om, at du skal have sygedagpenge.
Husk at udfylde kommunens oplysningsskema
Efter de første 14 dage får du et underretningsbrev fra din kommune. Det indeholder et oplysningsskema, som du skal udfylde og sende tilbage inden otte dage.
Hvis du ikke modtager underretningsbrevet, skal du kontakte kommunen senest tre uger efter den 15. sygedag for at få sygedagpenge.
Hvis du ikke overholder fristerne, kan det få betydning for din ret til sygedagpenge.
Hvad sker der, når du sygemelder dig – og når du bliver rask igen?
Når du sygemelder dig, bliver du automatisk afmeldt som ledig. Du skal selv raskmelde dig på jobnet.dk, når du er rask igen. Så bliver du automatisk tilmeldt som ledig igen. Du får en elektronisk bekræftelse på din tilmelding.
Læs mere om, hvordan du forholder dig ved sygdom nu.
Hvis jeg har børn eller familie, der kræver særlig pleje...
Du skal give jobcentret besked med det samme, hvis du har børn eller andre familiemedlemmer i husstanden, der kræver særlig pleje, som du ikke har pasningsmulighed for uden for institutionens åbningstid.
Ved pasningsmulighed forstås, at familie, netværk og lignende kan varetage pasningen.
Jobcentret skal tage højde for pasningsproblemer
Jobcentret skal have besked om eventuelle pasningsproblemer uden for institutionens åbningstid, så de kan tage højde for dette, hvis de anviser dig til et job eller et aktiveringstilbud.
Hvis ikke du giver besked, og manglende pasningsmuligheder bliver årsag til, at du afslår et tilbud eller et anvist arbejde, kan det medføre, at du får en effektiv karantæne på tre uger.
Har du pasningsproblemer, er det derfor vigtigt, at du straks giver jobcentret besked og beder dem registrere det.
Har du ikke pasningsproblemer, skal du ikke foretage dig noget.
Hvad betyder det at 'stå til rådighed'?
En generel betingelse for, at du kan få dagpenge, er at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
At stå til rådighed betyder, at
- du skal deltage i møder i a-kassen, på jobcentret og/eller hos anden aktør
- du skal kunne henvises til rimeligt arbejde fra første ledige dag
- du må ikke have varige helbredsmæssige begrænsninger i din arbejdsevne
- du skal søge jobs, der er relevante og som du kan bestride
Derudover skal du
- søge opslåede fuldtidsjobs, hvis du er fuldtidsforsikret og jobs på op til 30 timer pr. uge, hvis du er deltidsforsikret. Det gælder også i perioder, hvor du deltager i tilbud.
- søge mindst 2 stillinger pr. uge (1+). +1 betyder, at du skal søge mindst én skriftlig opslået fuldtidsstilling, samt have mindst én jobsøgningsaktivitet derudover. Er du deltidsforsikret, skal du søge på op til 30 timer pr. uge.
- søge som det er normalt inden for dit faglige område – det vil sige, du også skal benytte dit netværk, søge uopfordret, søge ved personlig henvendelse osv.
- søge inden for et bredt geografisk område
- være jobsøgende inden for og uden for dit faglige område
- søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for dit faglige område
Du må ikke forbeholde din arbejdskraft for sæsonarbejde, en bestemt arbejdsgiver eller en bestemt arbejdsplads. For mellem- og højtuddannede er der ingen øvre grænse for daglig transporttid.
Mit CV på jobnet.dk...
Du skal lave et CV i Job- og CV-banken på jobnet.dk senest 14 dage, efter du er meldt ledig.
Hvad skal du huske i dit CV på jobnet.dk?
- synlige kontaktoplysninger (postnummer + telefonnummer + e-mail)
- faglige kvalifikationer
- ansættelsesvilkår
Hvis du ikke afgiver alle relevante oplysninger eller ikke vil lave dit CV, skal vi afmelde dig.
Du skal opdatere dit CV løbende.
Hvad er tilknytningskravet?
Tilknytningskravet kan afkorte din dagpengeret.
Det træder i kraft, hvis du har fået dagpenge i samlet set fire år i løbet af de seneste otte år.
For fuldtidsforsikrede bliver dagpengeretten afkortet med 160,33 timer – hvilket svarer til én måneds dagpenge.
Er du deltidsforsikret vil du i stedet for 3.120 timers dagpengeret, kun have 2.990 timers dagpengeret.
Job med løntilskud betragtes som ledighed og en uge regnes for 37 (eller 30) timers ledighed.
Hvis jeg skal på barsel…
Du skal melde barsel telefonisk til a-kassen 4 uger før termin. Så indberetter a-kassen, den sats, du har, til Udbetaling Dammark, som så vil overtage udbetaling af barselsdagpenge.
Husk også at afmelde dig jobnet.dk, da du ikke længere er ledig.
Læs mere om barsel, når du modtager dagpenge nu.
Hvor finder jeg arbejdsgivers CVR-nummer?
Arbejdsgivers CVR-nummer fremgår af din lønseddel.
A-kassen skal samkøre de arbejdsgiveroplysninger, der er registreret på dit ydelseskort med oplysninger i CVR-registeret. Derfor har vi brug for din arbejdsgivers CVR-nummer.