Overgang til efterløn
Du kan få økonomiske fordele ud af at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv om du har ret til efterløn. Fortsætter du med at arbejde, efter du har fået dit efterlønsbevis, udløser det en række fordele. Det vil sige, at du udskyder din efterløn.
Fordelene kan være:
- En højere efterlønssats
- Et mindre fradrag for pensioner og
- Retten til at få beregnet en skattefri præmie.
Hvilke fordele du får, og hvor lang tid du skal udskyde din efterløn, afhænger af din alder.
Født før den 1. januar 1956
Ret til efterløn: 60-62 år
Arbejdstimer: 3.120
Periode, der skal være gået siden efterlønsbeviset: 2 år
Født 1. januar 1956 – 30. juni 1956
Ret til efterløn: 62½ år
Arbejdstimer: 2.340 (deltidsforsikrede 1.872)
Periode, der skal være gået siden efterlønsbeviset: 18 mdr. (1½ år)
Født 1. juli 1956 – 31. december 1958
Ret til efterløn: 63 år
Arbejdstimer: 1.560 (deltidsforsikrede 1.248)
Periode, der skal være gået siden efterlønsbeviset: 12 mdr. (1 år)
Født 1. januar 1959 – 30. juni 1959
Ret til efterløn: 63½ år
Arbejdstimer: 780 (deltidsforsikrede 624)
Periode, der skal være gået siden efterlønsbeviset: 6 mdr. (½ år)
Født efter den 1. juli 1959
Ret til efterløn: Fra og med 64 år
Arbejdstimer: ingen
Periode, der skal være gået siden efterlønsbeviset: ingen