Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du når din efterlønsalder, og hvor længe du kan modtage efterløn, afhænger udelukkende af din alder.

Født før den 1. januar 1954

Efterlønsalder: 60 år

Folkepensionsalder: 65 år

Antal år på efterløn: 5

Født 1. januar 1954 – 30. juni 1954

Efterlønsalder: 60,5 år

Folkepensionsalder: 65,5 år

Antal år på efterløn: 5

Født 1. juli 1954 – 31. december 1954

Efterlønsalder: 61 år

Folkepensionsalder: 66 år

Antal år på efterløn: 5

Født 1. januar 1955 – 30. juni 1955

Efterlønsalder: 61,5 år

Folkepensionsalder: 66,5 år

Antal år på efterløn: 5

Født 1. juli 1955 – 31. december 1955

Efterlønsalder: 62 år

Folkepensionsalder: 67 år

Antal år på efterløn: 5

Født 1. januar 1956 – 30. juni 1956

Efterlønsalder: 62,5 år

Folkepensionsalder: 67 år

Antal år på efterløn: 4,5

Født 1. juli 1956 – 31. december 1958

Efterlønsalder: 63 år

Folkepensionsalder: 67 år

Antal år på efterløn: 4

Født 1. januar 1959 – 30. juni 1959

Efterlønsalder: 63,5 år

Folkepensionsalder: 67 år

Antal år på efterløn: 3,5

Født 1. juli 1959 – 31. december 1962

Efterlønsalder: 64 år

Folkepensionsalder: 67 år

Antal år på efterløn: 3

Født 1. januar 1963 – 31. december 1966

Efterlønsalder: 65 år

Folkepensionsalder: 68 år

Antal år på efterløn: 3

Hvert 5. år (næste gang 2025) vurderes det, hvornår man kan forvente at gå på efterløn. Efterlønsalderen og pensionsalderen kan derfor blive udskudt.

Født efter den 1. januar 1967

Efterlønsalder: 66 år

Folkepensionsalder: 69 år

Antal år på efterløn: 3

Hvert 5. år (næste gang 2025) vurderes det, hvornår man kan forvente at gå på efterløn. Efterlønsalderen og pensionsalderen kan derfor blive udskudt.

Når du når din efterlønsalder, kan du gå på efterløn eller få dit efterlønsbevis. På det tidspunkt skal du være berettiget til dagpenge.

At være berettiget til dagpenge betyder, at du har haft en indtægt på mindst 263.232 kroner som fuldtidsforsikret og 175.488 kroner som deltidsforsikret (i 2024). Indtægten skal være indberettet til indkomstregisteret indenfor de seneste tre år og skal ligge i en medlemsperiode.

Der er et loft på, hvor meget indtægt du kan tælle med hver måned. Som fuldtidsforsikret kan du højest tælle 21.936 kroner med pr. måned og 14.624 kroner pr. måned som deltidsforsikret.

At stå til rådighed

Derudover skal du være til rådighed den dag, vi udsteder dit efterlønsbevis eller går på efterløn, hvis du i stedet vælger det. Det vil sige, at du som fuldtidsforsikret kan arbejde 37 timer om ugen og som deltidsforsikret kan arbejde 30 timer om ugen. Altså må du ikke være for syg til at kunne varetage et arbejde.

Dit efterlønsbevis sikrer dig retten til at gå på efterløn

Når du har dit efterlønsbevis, og hvis du vælger at gå på efterløn, kan du dog godt gå på efterløn, selvom du er syg. Dit efterlønsbevis sikrer dig nemlig retten til at gå på efterløn, selvom du ikke længere står til rådighed.

Ønsker du at gå på efterløn efter du har fået dit bevis, skal du også her være berettiget til dagpenge. Det vil sige, at du fortsat skal have dagpengeret. Du skal altså have haft en indtægt på mindst 263.232 kroner som fuldtidsforsikret og 169.548 kroner som deltidsforsikret. Indtægten skal være indberettet til indkomstregisteret indenfor de seneste tre år.

Efterløn hvis du har arbejdet i udlandet

Har du indenfor de seneste tre år arbejdet i udlandet, er der særlige regler for dig. Hvis det er tilfældet for dig, så kontakt os.

Efterløn og selvstændig virksomhed

Har du drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse, skal du have arbejdet i det man kalder væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de seneste tre år.

Væsentligt omfang vil sige, at arbejdet i din virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Dette vurderes ud fra dine oplysninger om virksomheden drift, dine arbejdstimer og virksomhedens omsætning.

Læs mere her: Hvordan søger du?