Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Tips til det gode stillingsopslag

Et tydeligt og attraktivt stillingsopslag er nøglen til at tiltrække de rigtige kandidater. Hvis du vil vide, hvad AJKS-medlemmerne sætter pris på og finder attraktivt ved et stillingsopslag, så læs denne korte artikel med vores tips.

Hvis du vil tiltrække AJKS-medlemmer til dit stillingsopslag, bør du læse vores tips i artiklen her.

 

Stillingsopslag kan være en svær disciplin. Til en start kalder det på, at arbejdsgiver forholder sig til en grundig afklaring af, hvilke behov på opgaveløsning de har i virksomhed. Det er muligvis fristende at genbruge gamle stillingsopslag, men ift. en hver ny ansættelse kan der være sket ændringer i organisation, kundeforhold og/eller arbejdspladskultur, som kalder på et friskt blik på, hvordan opgaveløsning skal håndteres.

Er den faglige behovsafklaring på plads, kan man derfra zoome ind på selve stillingsopslag.

Fra min position som karrierevejleder og rekrutteringskonsulent i AJKS, ser jeg mange stillingsopslag som ofte har det til fælles, at de vil rigtig meget – og desværre lige så ofte ender med at bringe mere forvirring end afklaring om, hvad arbejdsgiver er på udkig efter.

Til tider bliver man i tvivl om det er én eller flere personer, der efterspørges, da der kan være urealistisk mange forventninger til flere forskellige faglige opgaveløsninger. Med det afsæt vil jeg komme med mit bud på fem trin til et godt stillingsopslag – del det gerne med din rekrutteringsansvarlige.

Nysgerrig på mere?

Se hvordan andre arbejdsgivere rekrutterer i artiklen Inspiration til din næste rekrutteringsproces

Vi tilbyder gratis hjælp til at finde din nye medarbejder. Læs mere om AJKS rekruttering

 

  1. Præcis og klar jobtitel
    Vær præcis og klar i din jobtitel, så potentielle kandidater hurtigt kan identificere, om stillingen er relevant for dem. Brug en standard jobtitel, der er almindeligt anerkendt i branchen, og undgå unødvendige buzzwords eller interne udtryk.
  2. Kortfattet og præcist jobbeskrivelse
    Skriv en kortfattet, men præcis jobbeskrivelse, der beskriver hovedansvarsområder, nødvendige kompetencer og forventede resultater. Vær specifik omkring de vigtigste opgaver, som ansøgeren skal udføre, og undgå at overbelaste opslaget med unødvendige detaljer.


    Udvis meget gerne realistisk forståelse for faglige opgaveområder – SoMe management, Visuel grafisk opgaveløsning og Kommunikation er fx tre fagområder, og ikke nødvendigvis noget blot én person kan løfte!
  3. Klare krav og forventninger:
    Vær tydelig i dine krav og forventninger til ansøgerne. Angiv de nødvendige kvalifikationer, såsom uddannelsesbaggrund, erfaring, færdigheder eller certificeringer. Det hjælper med at filtrere potentielle kandidater og sikrer, at kun dem, der opfylder de basale krav, ansøger.


    Igen – vær realistisk ift. hvor mange forskellige forventninger, der kan imødekommes af én og samme fagprofil.
  4. Attraktive fordele og karrieremuligheder:
    Vær opmærksom på at fremhæve de attraktive fordele og karrieremuligheder, som stillingen og din virksomhed tilbyder. Det kan være arbejdspladskultur eller kan omfatte ting som konkurrencedygtig løn, fleksible arbejdstider, mulighed for videreuddannelse eller karriereudvikling, bonusordninger eller andre incitamenter, der gør stillingen og din virksomhed mere attraktiv for potentielle kandidater.
  5. Klare ansøgningsinstruktioner:
    Afslut stillingsopslaget med klare instruktioner om, hvordan ansøgere kan sende deres ansøgninger. Angiv hvilke dokumenter du ønsker at modtage, f.eks. CV, ansøgningsbrev eller referencer, og hvordan de skal sendes, f.eks. via e-mail, jobportal eller virksomhedens karriereside. Vær også opmærksom på eventuelle deadlines eller tidsfrister for ansøgninger.

Husk, at et godt stillingsopslag er nøglen til at tiltrække de rigtige kandidater, så det er vigtigt at opslaget er formuleret tydeligt og du som arbejdsgiver fremstår så attraktivt som muligt.

AJKS er a-kassen for professionelle i medie- og kommunikationsbranchen og repræsenterer knivskarpe journalister, kommunikatører, tv- og filmmagere, grafikere, webredaktører, digitale designere, oversættere, tekstforfattere, markedsføringstalenter og kunstnere. Vores medlemmer har kompetencerne og erfaringerne til at løse alle typer formidlingsopgaver. 

Kontakt os på rekruttering@ajks.dk, hvis vi skal hjælpe med at finde din næste medarbejder.

Måske er vejen til din næste ansættelse gennem virksomhedspraktik eller løntilskud. Læs mere om dine muligheder her.

Om løntilskud og virksomhedspraktik

Vil du vide mere om dine muligheder for at ansætte en medarbejder i løntilskud? Du kan ansætte en medarbejder i løntilskud hos både offentlige og private arbejdsgivere,
herunder også i enkeltmandsvirksomheder. Arbejdet skal udføres i Danmark.

Læs videre her

Hent vores flyers om mulighed for at få gratis hjælp til at rekruttere din næste medarbejder

Download flyer om gratis hjælp til rekruttering

Vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at finde det rette match - kvit og frit. 

Download flyer om annonceringsmuligheder
Download flyer om rekrutteringsmuligheder

AJKS' rekrutteringsteam hjælper dig med alt fra annoncering til at udvælge det rigtige match. Tag fat i Søren eller Rasmus og hør om dine muligheder.

Kontakt vores rekrutteringsteam

AJKS hjælper dig med alt fra annoncering til at udvælge det rigtige match. Det er gratis for virksomheder. 

Kontakt os her