For de fleste studerende er det muligt at være gratis medlem af AJKS, mens de studerer. For at få gratis studiemedlemskab i AJKS skal du:
Som medlem af AJKS får du ret til dagpenge, hvis du ikke går direkte i job efter endt studie - og altså penge ind på kontoen, også når SU'en stopper.
Selvom du først kan få dagpenge, når du har færdiggjort dit studie, er der mange fordele ved at melde dig ind i AJKS, allerede mens du studerer.
Samtidig bliver du medlem af en a-kasse, der er specialister i arbejdsforholdene inden for medier, kommunikation og kreativitet - vi kan hjælpe dig med meget mere end økonomi.
Det er gratis som studerende. Og en rigtig god idé, når du er færdig med at læse. Og så er vi tilmed den billigste a-kasse, du kan blive medlem af.
Har du været medlem i minimum et år (365 dage), når du afslutter din uddannelse, får du dagpengeret dagen efter din sidste eksamen.
Har du ikke været medlem i et år, vil der gå en måned, fra du afslutter din uddannelse, til du kan få dagpengeret. Den måned bliver kaldt karensperioden. Hvis du melder dig ind minimum et år inden du bliver færdiguddannet, betyder det, at du kan modtage en ekstra måned i dagpenge.
Hvis din uddannelse er længere end 5 år…
Nogle uddannelser – fx på RUC – tager længere tid end 5 år. Kontakt vores medlemsafdeling, der kan vejlede dig om studiemedlemskab, og hvordan du sikrer din dagpengeret som nyuddannet.
Hvis du afbryder din uddannelse…
Afbryder du din uddannelse, så kontakt os gerne. Vi står klar til at rådgive dig ud fra din situation og fremtidplaner.
Hvis du bliver forsinket på dit studie og opbruger din gratis studiemedlemskabsperiode…
Det sker, at man bliver forsinket under sin uddannelse. Desværre er reglerne sådan, at vi kun kan tilbyde gratis studiemedlemskab i op til 5 år. Men vi kan hjælpe dig med at bevare din dagpengeret, så kontakt os gerne i god tid. Du vil så skulle betale for dit medlemskab, men ved at vælge en deltidsforsikring sparer du lidt penge alligevel.
Hvis du fylder 30 år mens du er studiemedlem…
Fylder du 30 år, mens du er studerende, kontakter vi dig automatisk. Det er nemlig sådan, at du vil skulle påbegynde at betale for dit medlemskab, men ikke fuld pris, da vi kan fritage dig for at betale administrationsbidraget på 100 kr. Derudover kan du også skifte til deltidsforsikring til du er færdiguddannet - dermed udgør det månedlige kontingent kr. 253 i stedet for kr. 481.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe og tale med en medlemsvejleder.
Artikler om karriere og jobsøgning
Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides.
Faglige og sociale arrangementer
Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge.
Studiemedlemskab for 30+
Når du fylder 30 år, er der specielle krav du skal opfylde for at beholde dit gratis medlemskab.
Er du (snart) færdiguddannet? Hent lynguiden nu
Hent vores lynguide, der giver dig en blød landing i alt omkring a-kasse, dagpenge og jobsøgning.