Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Guides - Joblog, jobsøgning, Min Plan og Dine Dagpenge

Læs AJKS' guides, der hjælper dig som jobsøgende nu.

Her finder du en række guides, der kan hjælpe dig med at navigere i dagpengeland - hvad enten du skal have styr på din joblog, jobsøgning, Min Plan eller alle de mange regler og bestemmelser, du skal kende når du modtager dagpenge. 

Joblog

AJKS skal løbende sikre, at du er aktivt jobsøgende og har en kontinuerlig jobsøgning. Det betyder bl.a., at du skal registrere din jobsøgning hver uge i din joblog, som du finder i selvbetjeningen.

Her skal du registrere de jobs, du har søgt i den forgangne uge: Hvilke jobs, hvornår og hvordan.

Hvis du før den 1. juli 2015 har udfyldt en joblog, vil du opleve, at den nu ser anderledes ud. Dine joblog-oplysninger fra før den 1. juli 2015 vil du altid kunne finde i sendt post i selvbetjeningen.

Krav til jobsøgning

Det er AJKS, der skal vurdere, om du søger aktivt og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I løbet af dine første to uger som ledig kommer du til et Velkomstmøde. I forbindelse med mødet skal du udfylde ”Krav til Jobsøgning”, hvor du skal beskrive din jobsøgning, og hvordan du vil målrette din jobsøgning.

Du skal derfor selv have forberedt denne inden dit første møde i AJKS, og på forhånd skal du indtaste en elektronisk udgave af ”Krav til Jobsøgning” i selvbetjeningen.

Når ”Krav til Jobsøgning” er oprettet og godkendt af AJKS, er det dé krav, som AJKS stiller til din jobsøgning.

Min Plan

Når du melder dig ledig, vil du inden for de første to uger blive indkaldt til et Velkomstmøde i AJKS.

Til mødet vil du blive bedt om at lave et udkast til Min Plan. Det sker i forbindelse med, at du udfylder "Krav til Jobsøgning". Her beskriver du dit jobmål, og hvordan du kan nå dit mål. Fremadrettet vil Min Plan også indeholde de aftaler, du laver med os og jobcentret.

Når AJKS har godkendt Krav til Jobsøgning, vil udkastet til Min Plan blive sendt til jobcentret, hvor den endelig udarbejdelse af Min Plan vil ske.

Guide til Dine Dagpenge

Hvad sker der, når du har meldt dig ledig? Hvad er G-dage? Hvad skal du gøre, hvis du vil holde ferie og hvordan kan du genoptjene din dagpengeret? 

Det kan være en mundfuld at sætte sig ind i det danske dagpengesystem. Og der er mange bestemmelser, du skal kende til og nye krav, du skal overholde.

Derfor har vi samlet den vigtige information, du skal have, i vores guide. Den er i pdf, så du kan hente den og læse den, når det passer dig. 

Få vores Guide til Dine Dagpenge nu

Snart færdiguddannet?

Er du snart færdiguddannet? Og virker det med a-kasse lidt rodet? Sænk skuldrene. 

I denne guide finder du information om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til a-kassen. Alt fra hvilke regler du skal overholde for at sikre din dagpengeret, til hvad du skal gøre, hvis du har et studiejob, skal på ferie, barsel eller vil søge job i udlandet. Og naturligvis også, hvad du skal gøre, hvis du skal melde dig ledig for første gang.

Få vores guide til dig, der snart er færdiguddannet 

Fandt du den information du søgte