Workshop: Brænd igennem med dit CV
De fleste synes, det er en udfordring at skrive et godt CV. Hvordan viser du essensen af dig selv, og alt det du kan, på så lidt plads – og så det bliver læst?
Lær at arbejde med dit CV, så det er målrettet, motiveret og modtagerorienteret.
Hvornår
08. november 2021 12:30-14:00
Hvor
Gl. Strand nr. 50 Stuen. 1202 København K
Pris
Gratis
Type
Workshop
Tips, tricks og øvelser
På AJKS’ Workshop ”Brænd igennem med dit CV” deler vi råd og tips, der skærper dit CV, og du får øvelser, så du bagefter kan arbejde med dit eget materiale.
Vi gennemgår blandt andet, hvordan du skriver en knivskarp indledning og hvordan du laver grundig research, så du bedre kan positionere dig i forhold til den aktuelle stilling.
Undervejs vil du få inspiration fra forskellige CV-skabeloner
Kender du det?
Du har fundet et job, du gerne vil søge, computeren er tændt og du er klar til at gå i gang, men noget bremser dig. Måske er det spørgsmål som:
- Hvordan starter man et CV?
- Hvad skal med i et CV?
- Hvad er et motiveret CV?
- Skal et CV være på en side?
Kan du nikke genkendende til et eller flere af disse spørgsmål, er denne Workshop aktuelt for dig.
Dagens program - CV
- Sådan skiller du dig ud fra mængden
- Nemme tips til at målrette dit CV
- Lær at fremhæve dine styrker og kompetencer
- Sådan zoomer du ind på din modtager
- En enkel opskrift, der viser din motivation
- Sproglige tips og tricks til at skærpe dit CV
Hvem kan deltage?
Workshoppen er både relevant for dig, der skal til at starte på din jobsøgning og dig, der allerede er i gang.