Workshop: Content Marketing Strategi - Aarhus
Bliv en kundemagnet med indhold, der rammer dine kunders behov og udfordringer - på de rette kanaler. På denne workshop får du overblik over de mange elementer i content marketing strategi.
Hvornår
19. september 2018 09:30-16:00
Hvor
Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus C
Pris
Gratis
Type
Workshop
På vores workshop om content marketing strategi kommer du - via en blanding af øvelser og undervisning - i gang med din egen plan for:
- Mål og KPI’er for dit content og sociale kanaler
- Temaer, faglig autoritet og målgrupper
- Indhold og indholdsplanlægning
- Kanaler og distribution
Workshop program
Du får indføring i hvad content marketing er, hvordan du kan skabe indhold, der er imødekommer din målgruppes behov og så lærer du at strukturere dit indhold.
Du får tid til at arbejde på din egen content marketing strategi, kommer i gang med at lave indhold og vi viser dig tools, der kan lette dit arbejde og gøre dig mere produktiv.
Du bliver også skarpere på, hvordan du kan måle effekten af dit indhold og hvilke KPI’er, du kan operere efter.
Dit udbytte af content marketing-workshoppen
- En grundlæggende indføring i content marketing
- Kom i gang med din content marketing strategi
- Bliv præsenteret for redskaber, der kan hjælpe dig med at lave bedre indhold – og spare tid
- Sparring med de andre deltagere og opdatering af dine kompetencer
Hvem kan deltage?
Workshoppen er målrettet dig, der er selvstændig, freelancer eller ønsker at arbejde mere struktureret med indhold som vejen til (nye) kunder.
Workshoppen er kun for medlemmer af AJKS.