Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Godt nyt for ledige, freelancere, selvstændige og studerende

Et samlet folketing har netop vedtaget en ny økonomisk hjælpepakke, hvor dagpengemodtagere, selvstændige og studerende får en håndsrækning.

Ny økonomisk hjælpepakke

 

Dagpengeperioden er blevet forlænget

Dagpengeperioden mellem den 1. marts og den 31. maj kommer ikke til at tælle med i det store dagpengeregnestykke, da dagpengeancienniteten bliver sat på pause. Det betyder reelt, at du får 3 måneders ekstra dagpenge.

Det er godt nyt for alle ledige medlemmer af AJKS og især for de personer, der inden for kort tid står til at falde ud af dagpengesystemet.

 

Sygedagpenge forlænges

Hvis du har været på sygedagpenge i mere end 22 uger, indenfor de 9 forudgående kalendermåneder, vil du også få forlænget retten til sygedagpenge i 3 måneder.

 

Har du mistet din dagpengeret EFTER 1. marts, kan du få 3 måneders ekstra dagpenge

Har du opbrugt alle dine dagpenge EFTER den 1. marts, så får du nu 3 måneders ekstra dagpenge. Har du meldt dig ud, fordi du mistede dine dagpenge, så kan du tilmelde dig igen og få 3 måneders dagpenge, hvis du er indmeldt hele perioden.

 

Også godt nyt for freelancere og selvstændige 

Er du freelancer eller selvstændig, så er der også hjælp at hente.

I går blev der lovet hjælp til selvstændige med under 10 ansatte, som forventer et tab på minimum 30% af deres omsætning.

  • Selvstændige kan få dækket 75% af deres forventede tab af omsætning. 

Vores bekymring har også gået på freelancernes situation, men de er nu også dækket ind med den nye aftale.

  • Freelancere uden CVR-nummer kan få dækket 75% af deres forventede tab af B-indkomst.

Du kan se, hvordan du søger kompensation på virksomhedsguiden.dk

 

Studerende får mulighed for at optage ekstra studielån

Mange studerende har mistet deres ekstraindkomst under krisen, da deres studiejob er lukket ned. Og her rækker SUen ikke ret langt ift. de faste udgifter.

Derfor bliver det nu muligt at optage ekstra studielån på 6.388 kroner om måneden.

Som udgangspunkt kan du optage ekstra lån i marts og april 2020. Lånemuligheden forlænges senere, hvis situationen kræver det.

Du kan søge om ekstralån på su.dk

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Book karrierevejledning

Er du ledig, kan du få individuel vejledning. Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Alle medlemmer får deres egen personlige a-kassvejleder i AJKS

Jacob Nielsen

Find din a-kassevejleder

I AJKS har du din egen, personlige a-kassevejleder. Din a-kassevejleder bestemmes ud fra, hvilken dag i måneden du er født.

Meld dig ind i AJKS

Bliv medlem

Få karrierevejledning, din egen a-kassevejleder - og bliv del af et stærkt, fagligt netværk for professionelle inden for medier og kommunikation - til en af de laveste priser på markedet.

Meld dig ind nu