Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Karens eller mistede dagpenge? Du får penge i april

Karens-træk som følge af for lidt arbejde er sat på pause fra 1. marts frem til 31. maj, og dagpengeforbruget er også suspenderet. Det betyder, at du får fulde dagpenge, selvom du har mistet dagpengeretten – og at du ikke bliver trukket for en karensdag. Hvis du ikke kan se det på din dagpengeudbetaling, så frygt ej - de kommer i april.

Har du fået en karens eller mistet dine dagpenge EFTER 1. marts? Så efterbetaler vi dine dagpenge i april

 

Karens tilbagebetales

Er du blevet trukket en karensdag i marts, så får du den tilbagebetalt med dine dagpenge i april.

Regeringens nye lovpakke sætter nemlig al karens på pause i perioden 1. marts til 31. maj. Vi kunne desværre ikke nå at stoppe de karenstræk, der kom i marts måned, derfor bliver de tilbagebetalt i april.

 

Du kan stadig optjene timer til at afværge ny karens efter juni

Hvis du arbejder deltid eller fuldtid i perioden 1. marts til 31. maj, så optjener du stadig timer til at afværge en ny karens, når de normale regler træder i kræft den 1. juni.

Vi råder naturligvis til, at du kun arbejder indenfor de rammer, regeringen mener er sikre.

 

Vi efterregulerer din udbetaling, så du får udbetalt dagpenge for hele marts

Selvom du har opbrugt din dagpengeret i marts måned, kan du med regeringens nye lovpakke få udbetalt dagpenge frem til 31. maj. Indtil videre har vi kun udbetalt penge frem til dagpengerettens udløb, men nu udbetaler vi dagpenge for resten af marts måned. Altså for de dage der ligger efter, din dagpengeret udløb.

Den eneste betingelse for at modtage dagpenge frem til juni er, at du er medlem af a-kassen i hele perioden, og du er tilmeldt jobnet.dk med et synligt CV.

 

Det er ikke for sent, selvom du har meldt dig ud

Har du allerede meldt dig ud af AJKS, så kan du melde dig ind igen og modtage dagpenge på betingelse af, at du er medlem af a-kassen i hele perioden – og tilmelder dig jobnet.dk.

 

Baggrund for beslutningen

I sidste uge kom regeringen med en hjælpepakke til de ledige. Den er nu blevet udmøntet i en konkret lov, som suspenderer dagpengeforbruget fra 1. marts til 31. maj. Det betyder, at månederne ikke tæller med i de uger, du har til rådighed på dagpenge - og at al karens er suspenderet.

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os i selvbetjeningen eller på telefonen.

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Book karrierevejledning

Er du ledig, kan du få individuel vejledning. Vi hjælper dig med fx kompetenceafklaring, sporskifte og jobsøgningsstrategi - eller lige det, du har behov for. 

Alle medlemmer får deres egen personlige a-kassvejleder i AJKS

Jacob Nielsen

Find din a-kassevejleder

I AJKS har du din egen, personlige a-kassevejleder. Din a-kassevejleder bestemmes ud fra, hvilken dag i måneden du er født.

Meld dig ind i AJKS

Bliv medlem

Få karrierevejledning, din egen a-kassevejleder - og bliv del af et stærkt, fagligt netværk for professionelle inden for medier og kommunikation - til en af de laveste priser på markedet.

Meld dig ind nu