Minimumsgrænsen bliver sat ned til 10.000 kr. pr. måned
Flere selvstændige, freelancere og kunstnere kan nu få hjælp af regeringen, hvis de er ramt på pengepungen af corona-udbruddet. Minimumsgrænsen for at blive omfattet af hjælpepakken for freelancere og selvstændige sættes ned fra 15.000 kr. til 10.000 kr. pr. måned. AJKS er blandt de organisationer, der har foreslået justeringen.
Kompensationsordningen for selvstændige med og uden CVR-nummer dækker nu personer med en omsætning eller indtægt på mindst 10.000 kr. månedligt i gennemsnit mod før 15.000 kr.
Beløbsgrænsen er sænket for at hjælpe flere freelancere, kunstnere og personer med mindre indkomst
Ændringen er sket med bred opbakning i Folketinget.
Læs også: Hjælpepakke til selvstændige og freelancere: Grænsen bør være lavere end 15.000 kr. pr. måned
Kommentarer
Er der nogen som kan forklare mig, hvorfor der skal være en minimums grænse? Hvorfor insisterer man på at afskære de fattigste i samfundet fra hjælpepakkerne?