Karrieresamtale: brug os – vi er her for dig
Har du prøvet en karrieresamtale før? Hos AJKS har vi flere dygtige og erfarne karrierevejledere, som du kan booke til en karrieresamtale. Den behøver dog ikke at handle om din karriere. Den kan handle om lige det, du har brug for.
Karrievejledning eller karrieresamtale – lyder det lidt abstrakt i dine ører? Ved du ikke lige, hvad du kan bruge sådan en til? Herunder viser vi, hvad andre fx har brugt os til, så du kan blive inspireret. Er der noget specifikt, du gerne vil tale med os om, som ikke står beskrevet herunder - så hiver du bare fat i os alligevel.
Det hjælper vi bl.a. medlemmerne med:
- Sparring på jobsøgningsstrategi: er den realistisk ift. arbejdsmarkedet lige nu? Vi kommer gerne med andre perspektiver på din strategi.
- 1:1 forberedelse af en kommende jobsamtale. Husk at booke tid til karrierevejledning, lige så snart du får invitationen til jobsamtalen.
- Hjælp til at oversætte dine kompetencer: Fra studie- til arbejdsgiversprog, fra en faglighed til anden, og til en ny branche, så din værdi bliver endnu mere tydelig i dit ansøgningsmateriale.
- Hjælp til at komme tilbage på sporet, når motivationen og selvtilliden i jobsøgningen tager et dyk.
- Hjælp til selvstændige og freelancere ift. fokus på koncept og opstartsplan.
- Kompetenceafklaring: Hvad kan du – ofte meget mere, end du selv tror.
Vil du gerne vide lidt mere om, hvordan en individuel karrierevejledning foregår, så se her.
Hvis du er interesseret, så kan du også booke din karrieresamtale med det samme.