Velkomstmøde for BKS-studerende
AJKS afholder i samarbejde med DBF et velkomstmøde:
Bliv skarp på dine muligheder i dagpengesystemet og på arbejdsmarkedet!
Er du studerende ved Kunstakademiets Billedkunstskoler, så er dette webinar for dig.
Book din plads nu!
Hvornår
08. november 2021 18:30-21:00
Hvor
Webinar
Pris
Gratis
Type
Webinar
Første del:
Hvis du er medlem af AJKS, kan du få dagpenge, når du er færdig med din uddannelse.
På webinaret fortæller vi dig om medlemskabet – og hvad du skal gøre for at kunne få dagpenge.
Vi kommer blandt andet rundt om:
• Hvordan er reglerne, hvis du har selvstændig bibeskæftigelse?
• Kan du søge om legater?
• Hvad skal du være opmærksom på?
• Hvad er fordelene og ulemperne?
Vær med, og få svar på spørgsmål om dine muligheder for at arbejde med din kunst, mens du er i dagpengesystemet og få et overblik over, hvad du kan, og hvad du skal være særlig opmærksom på.
Anden del:
Danske Billedkunstneres Fagforening, DBF arbejder for bedre arbejdsvilkår for kunstnere. Vi orienterer om de praktiske vilkår man som kunstner møder efter endt uddannelse – herunder om de erhvervsbetingelser, man står overfor, bla.:
• Beskæftigelsesmuligheder som kunstner.
• Lønmodtager vs. selvstændig?
• Hvordan tilrettelægger jeg mit arbejdsliv bedst muligt?
De fleste kunstnere har uddannet sig for at lave kunst, ikke administrativt arbejde.
DBF ejer produktionsvirksomheden KKArt, - en non-profit virksomhed, der giver kunstnere mulighed for ordentlige arbejdsvilkår i forbindelse med kunstproduktion. Hos KKArt udfører kunstnerne det kunstneriske arbejde, og det administrative personale holder styr på den bureaukratiske og administrative del. Som ansat kunstner i KKArt, er man omfattet af gældende rettigheder og pligter ift. feks. barsel og arbejdsløshedsforsikring. Skattemæssigt er man lønmodtager med A-indkomst.
Første del som starter kl. 18:30 afholdes af Gitte Nielsen, Forsikringsvejleder i AJKS
Anden del som starter kl. 19:45 afholdes af Signe Klejs, forperson for DBF
Book din plads nu og hør mere og få svar på dine spørgsmål!