Virksomhedsbesøg skaber jobåbninger
Selv om ledigheden blandt AJKS-medlemmer er det laveste i over 10 år, er der stadigvæk brug for at synliggøre de kompetencer, som medlemmer kan bidrage med på arbejdsmarkedet - især i små og mellemstore virksomheder.
LinkedIn-gruppe
Du kan tilmelde dig AJKS’ LinkedIn gruppe, så er du klar, hvis der kommer nye jobåbninger, når AJKS har været på virksomhedsbesøg.
Mange små og mellemstore virksomheder er fagspecialiserede og kender ikke altid til de muligheder som fx en projektleder, grafiker, tekstforfatter eller digital kommunikatør kan hjælpe dem med.
AJKS-fagligheder kan hjælpe virksomhederne på mange forskellige måder. Det kan være i form af salg, struktur, tilgængelighed eller brand, der i sidste ende kan hjælpe virksomheden med at vækste eller blive professionaliseret. Mulighederne er uendelige – men de skal synliggøres.
Derfor deltager AJKS igen i år i Akademikerkampagnen, hvor vi i samarbejde med hovedorganisationen Akademikerne er ude til fysiske møder i relevante virksomheder.
Udover at vi i AJKS får en større indsigt i, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, så er formålet at fortælle virksomheder om den værdi en person med AJKS-baggrund kan skabe. Vi er med andre ord ude og sælge medlemmernes kompetencer, og vi giver eksempler på, hvordan de med deres faglighed har hjulpet tilsvarende virksomheder.
Til møderne kommer vi også med bud på, hvordan en kandidat konkret kan hjælpe virksomheden med at igangsætte nye initiativer - det kan fx være digital markedsføring.
Resultatet af virksomhedsbesøgene kan være, at arbejdsgiveren ønsker vores hjælp til at ansætte en kandidat. De jobs er som regel unikke og bliver lagt op i vore LinkedIn-gruppe, hvor de er en mulighed for at være blandt ganske få ansøgere til stillingerne.
Du kan tilmelde dig AJKS’ LinkedIn gruppe, så er du klar, hvis der kommer nye jobåbninger.
Kommentarer