Julefrokost for ledige
Er du ledig, så kom til julefrokost i AJKS - få styrket netværket og de faglige relationer og nyd lidt godt til ganen.
December måned står i julefrokostens tegn. Mange arbejdspladser holder arrangementer for at anerkende deres medarbejderes indsats, styrke sammenholdet og skabe netværk. Så det er ikke kun lønsedlen, der forsvinder, når man står uden job. Det sociale samvær og de faglige relationer savnes - især i december, hvor det er kutyme at gå til julefrokost. Men sådan behøver det ikke at være.
Ledige har også brug for fagligt netværk og socialt samvær
Det er hårdt at være aktivt jobsøgende, og der bliver lagt mange timer i arbejdet. Samtidig er det en af de perioder i livet, hvor man har brug for netværk og sammenhold.
Derfor holder AJKS julefrokost for vores ledige medlemmer i december. For vi vil gerne anerkende deres indsats og hjælpe dem med at finde julestemningen frem.
Så er du ledig, og har du lyst til en festlig eftermiddag med lækker mad, hygge og muligheden for at styrke netværket og de faglige relationer, så tag med til julefrokost for ledige i AJKS.
Århus: Onsdag den 29. november kl. 13-16
København: Onsdag den 6. december kl. 13-16
Arrangementet er gratis med begrænsede pladser.
Kommentarer