Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvad kan jeg blive som nyuddannet kommunikatør i Odense

Med en uddannelse inden for kommunikation, sprog og marketing er der mange forskellige karriereveje, og det kan være svært at navigere i de mange muligheder, brancher, arbejdsopgaver og stillingsbetegnelser, du står overfor. Det vil Kommunikation og Sprog, KairoS og AJKS gerne hjælpe dig med.

Med en uddannelse inden for kommunikation, sprog og marketing er der mange forskellige karriereveje.

Hvornår

29. marts 2023 16:30-19:30

Hvor

Studenterhuset, Amfipladsen 6, 5000 Odense C., lokale "Salen".

Pris

Gratis

I samarbejde med Kommunikation og Sprog afholder vi inspirationsarrangementer for kommende nyuddannede kommunikatører. Arrangementerne er gratis og åben for alle, men med begrænsede pladser. Tilmelding foregår via link til Kommunikation og Sprogs eventsystem. Følg "Tilmeld"-knappen. 

Denne eftermiddag bliver du først præsenteret for tre konkrete profiler, der kendetegner nyuddannede kommunikationskandidater. En SoMe-manager i et bureau, den marketingfaglige i en lille privat virksomhed og den kommunikationsansvarlige i en kommune. Du bliver blandt andet klogere på: 

·     hvordan deres arbejdsuge kan se ud 

·     hvilke arbejdsopgaver de løser

·     hvilken værdi de skaber

·     og hvordan de bruger deres uddannelse til at løse opgaverne i jobbet.  

I helikopterniveau gør vi dig herefter klogere på bredden i de muligheder, der findes for kommunikationsuddannede mere generelt

Til sidst vil vi også berøre den tvivl, mange sidder med, i forhold til hvad fremtiden mon bringer, hvad man kan, og hvor man mon ender. Derfor har vi har inviteret Katrine Bitsch Kristoffersen, der er Content Creator hos Stof 2000. Kathrine er nyuddannet og vil fortælle om sin vej ud på arbejdsmarkedet.

Vi byder selvfølgelig på en sandwich og lidt at drikke undervejs.

Udover Katrine Bitsch Kristoffersen kan du opleve karrierekonsulent ved KS, Marianne Greve samt karrierevejleder, Rasmus Hengstenberg fra AJKS og vi lover, at du både bliver meget klogere på dine fremtidsmuligheder og mere klar til at arbejde med kommunikation på det pulserende arbejdsmarked.

Arrangementet åbent for alle uden betaling, så tage endelig en studiekammerat med under armen.

Husk at du skal ændre status fra studerende til nyuddannet for at få din dagpengeret, også selvom du starter i job. Ellers kan du miste din dagpengeret - og det tager et år at genoptjene den igen.

Fra studerende til nyuddannet? Husk 14-dages fristen

Når du færdiggør din uddannelse, skal du selv ændre din status. Det har du 14 dage til, så husk at få det gjort – ellers mister du desværre retten til dagpenge, og vil være nødt til at genoptjene den.

Find kurser i dit forbund

Find kurser og events hos dit forbund

AJKS samarbejder med forbundene DJ - Medier og Kommunikation og Dansk Artistforbund. Her kan du finde masser af spændende events og kurser.
Læs mere hos:


DJ - Medier og Kommunikation 
Dansk Artistforbund

Vi giver dig en blød landing i dagpengeland - download vores lynguide til nyuddannede her!

Er du (snart) nyuddannet? 

Vi har lavet en god starter-guide til dig med tjekliste, gode råd, information mv. 

Download din guide her