Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

3 vigtige punkter til din fremtidige økonomi - som du skal være opmærksom på allerede nu

Med de nye a-kasseregler spiller dine valg under studiet også en rolle i forhold til, hvor meget du kan få i dagpenge, når du er færdig med studiet - og hvor længe.

3 ting du skal være opmærksom på allerede som studerende

 

  1. Hvor længe du har været medlem af en a-kasse:
    A-kasseregler er kringlede, men skåret ind til benet så har du flere muligheder, jo længere du har været medlem. Og her tæller dit gratis studiemedlemsskab også med.

  • Medlem under et år før studiet afslutter:
    Du kan få dagpenge på baggrund af dit studie, hvis du bliver medlem senest 14 dage efter, du afslutter studiet. Du misser dog den første måneds dagpenge, da du ikke har været medlem i et år.

     
  • Medlem et år før studiet afslutter (men mindre end 2 år før):
    Du kan evt. få dagpengfå dagpenge på baggrund af dit studie og evt. på baggrund af studie og arbejde. Du optjener dagpenge fra første ledighedsdag.

     
  • Medlem 2 år eller mere før studieafslutning:
    Du har samme muligheder, som dem der har været medlem i et år. Derudover har du mulighed for at få et beskæftigelsestillæg, hvis du bliver ledig efter at have været i job i 2 år efter din uddannelse.

Er du i tvivl om noget, så kontakt os på selvbetjeningen eller telefon 3342 8001.
 

  1. Arbejde under studie og umiddelbart efter giver flere muligheder:
    Når du er nyuddannet, er der tre måder, du kan få ret til dagpenge på.

  • Ret til dagpenge alene ud fra din uddannelse.
  • Ret til dagpenge ud fra både din uddannelse og efterfølgende arbejde
  • Ret til dagpenge alene ud fra dit arbejde.

Du vil måske ikke kunne benytte dig af alle tre indgange til dagpengesystemet, men det er vigtigt, at du kender dine muligheder. For der kan være forskel på, hvor længe du kan få dagpenge, hvor mange dagpenge, du kan få - samt hvornår du har ret til dem.

Det er vigtigt, at du tager stilling, inden du får udbetalt dagpenge med dimittendsats, for derefter mister du nogle af mulighederne.

Læs mere om dine muligheder her

 

  1. Nyt sprog- og tilknytningskrav:
    Som noget nyt skal dimittender opfylde et sprogkrav. Sprogkravet skal være opfyldt på tidspunktet for udbetalingen af dagpenge som nyuddannet. Det vil sige, at den nyuddannede skal have bestået Dansk 2 eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.

  • Omgå sprogkravet med tilknytningskravet:
    Du kan blive undtaget fra sprogkravet, hvis du har mindst 600 timers beskæftigelse som fuldtidsforsikret eller 400 timer som deltidsforsikret inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen. Disse løntimer skal være indberettet til indkomstregistret.

AJKS kan vejlede dig og fortælle om dine muligheder både som studerende, og når du er ved at være færdiguddannet, så kontakt os hellere en gang for meget end en for lidt.

 

I AJKS har du din egen personlige a-kasse-vejleder

Find din a-kassevejleder

Her er en af de store fordele ved at være medlem af en lille a-kasse.
Hos AJKS har du din egen personlige a-kassevejleder.  

Du kan se din vejleder lige her 

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Faglige og sociale arrangementer

Netværk med andre professionelle inden for medier og kommunikation. Hold dig opdateret på faglige trends og tendenser. Events næsten hver uge. 

Få karrierevejledernes guides og artikler til jobsøgning, arbejdsliv, karriere og meget mere.

Artikler om karriere og jobsøgning

Få tips til din jobsøgning og karriere fra AJKS' karrierevejledere i vores arkiv, hvor vi deler artikler, videoer og guides.