Fremtidens kompetencebehov i fiktions- og tv-produktion
AJKS sad med på forreste række i bio Asta i Cinemateket, da en ny rapport om fremtidens kompetencebehov i fiktions- og tv-produktion blev præsenteret en vintermørk tirsdag her i december.
Rapporten er udarbejdet af en styregruppe gennem det seneste 1½ år og bredden i aktører, der er inddraget, udgør en særlig årsag til at fremhæve arbejdet.
Knap 20 aktører og interessenter har bidraget til rapporten – fx DR, TV2 Danmark, Producentforeningen, Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, Nordisk Film Produktion, Det Danske Filminstitut, Danske dramatikere for blot at nævne nogle.
Samarbejde på tværs er vigtigt
Bredden i aktører afspejler også, at der er forskellige fagområder i spil, indenfor et fælles jobmarked, og af samme grund er et bredt samarbejde på tværs af organisationer og institutioner vigtig – fx samarbejde ift. at imødekomme kompetencebehov fra produktionsmiljø og opkvalificering på uddannelser som fx DMJX, Filmskolen etc.
Rapportens vigtigste pointer blev fulgt til dørs med paneldebatter af først repræsentanter fra produktionsmiljøet, herunder en freelance profil(som vi kender dem hos vores AJKS medlemmer), efterfulgt af paneldebat med repræsentanter fra studieorganisationer, bl.a. DMJX, Filmskolen, Media College Viborg m.fl.
Fokus på professionalisering og opkvalificering
I forlængelse af rapporten arbejdes der med løbende at definere mere specifikke stillingsbetegnelser for de opgaveløsninger, der eksisterer i produktionsmiljøet. Specificeringen af funktioner og opgaveløsninger tjener én måde at udvikle et mere ensartet sprog, som kan løfte branchen fremad ift. professionalisering af behov og kompetencer.
AJKS følger naturligvis udviklingen tæt indenfor tv- og medieproduktionsområdet, og et konkret take away fra både rapport og arrangementet i Cinemateket er et voksende behov for løbende opkvalificering, som konflikter en smule med et jobmarked præget af freelanceansættelser, hvor det er svært i personligt regi at sikre finansiering og ikke mindst afsætte tid til efteruddannelse samtidigt med at fokus på netværkspleje og opgaveløsning er en primær nødvendighed.
Herunder et hurtigt overblik på de overordnede tendenser, der driver udviklingen – samt de fagområder, som man til en start har identificeret som afgørende i produktionsregi.
Se uddrag af rapporten herunder eller læs hele rapporten her