Erik Struve Hansen er chef for afdelingen DR Ung, der er den største leverandør af tv-programmer til DR3.
Blandt andet med serier som "Prinsesser fra blokken", "Petra elsker sig selv", "De smukke drenge" og "Samtaler fra swingerklubben".
DR Ung er en afdeling med ca. 50 medarbejdere i DR, der har fokus på produktion af indhold om og til de yngre danskere mellem 15 og 39 år. Produktionen ligger især indenfor genrene reportage, dokumentar, formateret fakta og satire. DR Ung producerer primært tv-programmer til DR3, men leverer også til DR1 og DR2 samt laver radioprogrammet Tværs på P3.