Kan et optimistisk mindset lande dit næste job?

Det er der noget, der tyder på!  I hvert fald, hvis vi skal tro en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, med den omfattende titel ”Motiver, muligheder og barriere blandt ledige over 50 år for at komme tilbage i arbejde”. For en af de meget interessante konklusionerne fra denne undersøgelse er, at ”… personer, der tror på at de kommer tilbage i arbejde har 77-133% højere sandsynlighed for at opnå dette, sammenlignet med dem, der ikke tror på det.”.

Denne konklusion giver i den grad pondus til ordsproget ”tro kan flytte bjerge” og understreger betydningen af at tro på egen faglighed, egen jobsøgningsformåen og for at citere min gode kollega Søren Cronwald; ”at tro på, at hvad der kan gå godt, vil gå godt”.

Undersøgelsen stiller skarpt på jobsøgende i alderen 50+, men jeg tør godt lægge hovedet på bloggen og komme med den påstand, at troen på, at du kan lande et job, har betydning på tværs af aldersgrupper. Det handler bl.a. om, at troen på, at du lykkedes spiller ind på alt fra indsats og output til udstråling og formidling af din faglighed.

Kvalificeret tro - ikke blind tro

Inden vi ser nærmere på, hvorfor det er vigtigt at tro på, at du kan lykkes med at finde et job, kan vi med fordel nuancere begrebet tro.

Forfatter og tryllekunstner James Randi har et rammende citat:” Blind belief can be comforting, but it can easily cripple reason and productivity and stop intellectual progress”.

En god portion evaluering af indsatser, strategi og målsætninger er vigtigt, når du er jobsøgende.

 Er der noget, der skal ændres? Har jeg søgt sparring og hjælp til at kvalificere mine indsatser? Hvad er jeg lykkes med indtil nu (jobsamtaler, kaffemøder m.m.)? Er mit mål realiserbart eller kræver det fx opkvalificering og tilføjelse af nye kompetencer?

Disse spørgsmål og denne løbende kritiske stillingtagen er vigtig for at undgå, at man gør det samme uden resultat og havner i blind tro.

Men det er ikke det samme, som ikke at tro på, at du kan lykkedes. Det handler om at kvalificere troen.

Troen på, at du lykkes, er vigtig, fordi den spiller ind på din motivation, indsats, gejst, formidling af egen faglighed, udstråling og ikke mindst din trivsel.

Det gælder uanset om du er dimittend eller garvet og erfaringstung.

”Impostersyndromet”- troens værste fjende

Men hvordan bevarer eller skaber du troen på, at lykkes med at lande et godt job?

Det første sted at starte er at afstive den faglige selvtillid. Det kan du gøre ved at foretage en kompetenceafklaring og få overblik over alt det, du kan. Det kan med fordel også rumme at række ud til tidligere kollegaer eller studiekammerater og få deres take på de tre mest sigende faglige og personlige kompetencer, der kendetegner dig.

Husk at være gavmild over for dig selv. Det kan godt være, at din primære erfaring er fra en studiepraktik på en redaktion, men den erfaring er fuldt ud valid. Det kan også være, at du kun har arbejdet lidt med SEO, men det er stadig en valid kompetence, så længe du ikke søger job som SEO-ekspert.

Og mærk så efter, og arbejd med en faglig fortælling, der kendetegner dig og din særlige faglighed.

Byg troen på fakta ikke begrænsende overbevisninger

Hvis du bliver ramt af impostersyndromet, kan det skyldes flere faktorer.

For det første, at det ikke er særlig befordrende at være jobsøgende og få afslag på afslag – selv fra stillinger, du ellers ville være topkvalificeret til.

Dernæst er du udsat for noget af det værste, man kan udsætte den menneskelige hjerne for, når du er jobsøgende: nemlig uvished.

Lykkes jeg med at få et job? Hvornår lykkes jeg med at få et job? Hvilket job lykkes jeg med at få (job i Netto eller fagligt relevant job)? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke lykkes?

Tanker som disse kan nemt komme til at fylde, og det slider på troen.

Som en slags psykologisk forsvarsmekanisme begynder hjernen at spille dig et puds. Den forbereder dig på fiasko, for at fiaskoen ikke skal gøre for ondt. Den skaber tvivl om dine evner, dine muligheder for at lykkes og taler dig ned.

Vejen til at jage djævelen på porten og forvise impostersyndromet er fakta i form af tidligere erfaringer.

Lav en kompetenceafklaring. Kig på dine erfaringer og kompetencer – både fra frivilligt arbejde, studiejobs, praktik, erhvervserfaringer samt uddannelse og efteruddannelse.

Du vil få afklaret et væld af kompetencer – en kærkommen præsentation af fakta, der kan jage djævlen på skulderen væk. Samtidig vil granskning af dit CV vise, at du jo er lykkedes med at finde job eller studiepraktik før, og hvis du er lykkedes før, hvorfor skulle du så ikke gøre det igen?

Det er vigtigt. For vores mindset og dermed troen på, at vi nok skal lykkes, er af afgørende betydning jf. førnævnte undersøgelse fra NFA.

Opløftende data

Og apropos fakta og det at lykkes, så er der faktisk også opløftende data at finde, der kan hjælpe til med at bevare troen. Fx når vi kigger på hvor mange af vores ledige medlemmer der forlader dagpengeland i løbet af de første 26 uger i 1t kvartal 2025 (til enten job, uddannelse eller pension).

Hvis vi kigger på, hvor mange ledige AJKS-medlemmer, der har forladt dagpengeland i løbet af de første 26 uger af 1. kvartal i 2025 (til enten job, uddannelse eller pension), så forlod 67,1% af vores ledige medlemmer dagpengeland - på tværs af aldersgrupper - i løbet af de første 26 uger. Det er ca. 4% flere, end hvad det typisk ligger på.

Kigger vi på vores medlemmer i alderen 25-29 år er det hele 76,1%, der enten har fået job eller er startet på en uddannelse. Blandt de 50-54-årige har 61,7% meldt sig fra dagpengesystemet. For dem på 55+ tegner sig samme billede som i undersøgelsen fra NFA. Nemlig, at det bliver lidt sværere, når man er over 55 år. Her ligger tallet på 46,5% for de 55-59-årige og 58,2% for de 60-64-årige. (kilde: Jobindsats.dk).

Men selv i de mindre imponerende tal ligger der en fortælling om, at det kan lykkedes. Hold fast i den. Det er vigtigt, for tro kan flytte bjerge, eller i hvert fald have en afgørende betydning for at lykkedes med at få næste job.