Fra Show Stoppers til Scroll Stoppers – sådan laver du video, der bryder gennem støjmuren i 2026
Få styrket din viden og kompetencer til at skabe klar, effektiv og engagerende video, der får stoppet scrollet på SoMe. Du får indsigt i, hvad der fanger opmærksomhed i de første sekunder, og hvordan du kan omsætte dine idéer til video, der både bliver set og husket -også når tiden, udstyret og rammerne er begrænsede.
Hvornår
29. januar 2026 12:30-15:30
Hvor
Gl. Strand 50, København
Type
Arrangement
Mange oplever, at de producerer mere video end før, men med mindre gennemslagskraft. Seerne blader hurtigere, kravene til tydelighed stiger, og klassiske greb virker ikke som tidligere.
Dette foredrag giver et klart billede af, hvorfor videoer drukner i støjen og hvad der skal til for at undgå det.
Vi arbejder med de konkrete greb, der skaber opmærksomhed i et scrollende univers:
• hvordan du åbner stærkt og stopper scrollet
• hvordan små filmiske valg løfter klarhed og relevans
• hvordan komposition, perspektiv og rytme fungerer i vertikale formater
• hvordan du tilpasser fortælling og tempo til hurtige digitale miljøer
• hvordan AI kan hjælpe i idéudvikling og i en travl klippeproces.
Du får et praksisnært blik på, hvordan strategi, fortælling og teknik spiller sammen i korte, moderne videoformater og hvordan du selv kan bruge det samme dag.
Foredraget er for dig, der arbejder med journalistik, kommunikation, SoMe-indhold, branding eller visuel formidling og som gerne vil skabe videoer, der bliver lagt mærke til i en stadig mere støjende digital virkelighed.