Medlemstilbud til nyuddannede: Få et professionelt portrætbillede til dit CV og LinkedIn
Et stærkt førstehåndsindtryk kan gøre en reel forskel, når du søger job eller begynder at netværke professionelt. Og her spiller dit billede en vigtig rolle – både på CV’et og på LinkedIn. Derfor tilbyder AJKS muligheden for at få taget et professionelt foto til CV og LinkedIn. Obs! begrænsede pladser.
Jacob Nielsen
Der er et begrænset antal pladser foran kameraet – så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig en af dem.
Tilmeld dig ved at sende en mail til webmaster@ajks.dk.
Deltagere får direkte besked.
Et godt portrætfoto fungerer som et visuelt pejlemærke, der gør det lettere at huske dig, når din kommende arbejdsgiver og kollega tjekker ansøgerfeltet.
På LinkedIn er et billede næsten nødvendigt. Profiler med et billede får langt mere opmærksomhed, rangerer højere i søgninger og bliver oftere kontaktet i netværkssammenhæng. Men billedet skal være det rigtige. Uskarpe selfies eller ferieglimt gør dig sjældent nogen tjeneste – medmindre du drømmer om et job som rejseleder.
Et professionelt portræt sender et klart signal om, at du tager dig selv og din faglighed seriøst. Det handler ikke om at være perfekt men om at fremstå skarp, imødekommende og autentisk. Godt lys, neutral baggrund og et roligt udtryk gør underværker.
Derfor har AJKS hyret en fotograf, som kommer og tager portrætfoto onsdag den 25. februar mellem kl. 14-17.
Tilmelding sker efter først til mølle. Du tilmelder dig ved at sende en mail til webmaster@ajks.dk. Deltagere får direkte besked.
Medlemstilbuddet gælder kun for dig, der er nyuddannet.
Kommentarer