Kun for ledige: AJKS udlodder GRATIS billetter til Social Media Sprint 2026
Igen i år udlodder AJKS billetter til en tour de force i kommunikation på sociale medier anno 2026. Du skal være ledig medlem af AJKS for at kunne deltage.
Social Media Sprint, som løber af stablen d. 25. marts , er et sprint gennem de vigtigste trends og platforme, og programmet er en blanding af de førende eksperter og cases fra virkeligheden.
Igen i år udlodder AJKS billetter til ledige medlemmer, som kan deltage gratis på konferencen.
Sådan deltager du i lodtrækningen
Du kan deltage i lodtrækningen ved at sende en mail med emnefeltet SPRINT til webmaster@ajks.dk.
I mailen skal du skrive dit navn, mail, telefonnummer og medlemsnummer.
Deadline for deltagelse i lodtrækningen er tirsdag d. 17. marts.
Vinderne får direkte besked d. 18. marts
Kommentarer